Connect with us

7 måder jeg skjuler min udgroning på

Skøn

7 måder jeg skjuler min udgroning på

Jeg er vel næppe den eneste, der farver mit hår. Og så er jeg næppe heller ikke den eneste, der er pænt irriteret over at skulle farve min bund en gang om måneden. Der er ligesom altid en trøje, kjole eller noget tredje, jeg hellere vil bruge pengene på.  Så jeg har efterhånden fundet mere end blot et par måder at kamuflere og skjule min udgroning på, så jeg kan vente lidt længere med at farve min bund.

Har du samme problem som mig, så prøv et par af mine tricks.

1 Gå med hat

Virker simpelt. Det er det også, men årstiden er lige til det. Og heldigvis er en uldhat, tophue eller en beanie på højeste mode. Score!

2 Flet det

En hurtig SOS løsning er at lave to franske fletninger. Er du i tvivl om, hvordan du gør, så se videoen her.

3 Omfavn tekstur

Drop det glatte hår, og få gang i noget struktur i det. Brug en volume-skabende pudder og gå efter et messy look.

4 Brug hårbånd

Endnu en trend, du med udgroning bør tage til dig, er hårbåndet. Og det er det brede af slagsen, eventuelt med en knude på toppen.

5 Gå i krig med tørshampoo’en

Jo jo, tørshampoo’en bruges, når dit hår er fedtet, men den kan også være med til at gøre overgangen fra dit farvede hår til dit nye ikke-farvede hår mindre skarp – og få det til at ligne en ombre.

6 Prøv en ny skilning

Vant til at have dine sideskildning i højre side? Så prøv at flytte den til venstre side eller til midten. Vender dit hår sig til at sidde i skilning, bliver rødderne også tydeligere – og så giver det lidt ekstra fylde.

7 Hestehalen

Skab en masse volume, eventuelt ved at toupere det, og red det forsigtig tilbage i en hestehale. Det er vigtigt, du ikke ødelægger al volume igen.

 

Continue Reading

More in Skøn

Til top