Connect with us

Denne ene samtale skal du aldrig have på første date

Kærlighed

Denne ene samtale skal du aldrig have på første date

Når man er på første date, vil man rigtig gerne gøre et godt indtryk, og man vil for alt i verden ikke sige noget forkert. I din kamp for at se godt ud og ikke snuble over din egne fødder samtidig, får du dog hurtigt sagt noget dumt. Men måske det faktisk slet ikke er så slemt, det du sagde. For der er egentlig kun én ting, du for alt i verden ikke skal spørge om, hvis du gerne vil have den anden date i hus.

Jeg har selv aldrig spurgt om det. Jeg tør simpelthen ikke høre svaret.

Hvor mange personer har du knaldet med?

Du er måske en af dem, der ikke har lyst til at spørge og som er nervøs for, om du nogensinde får stillet spørgsmålet, for hvad skal du så svare? Indtil det lige pludselig bliver for meget, og du smider dit filter på jorden, fordi du simpelthen bare må vide det.

Men hvorfor er vi så mange, der er fristet til at spørge? Det er jo egentlig åndssvagt, for det tal definerer jo os ikke som person, gør det?

For hvad siger det om en person, der har været sammen med mange? Og hvad siger det om en person, der har været sammen med få? Og hvem skal bestemme det? Svaret er jo nok ingen.

Faktisk siger det mere om dig, der stiller spørgsmålet.

Grunden til at du ikke skal spørge om lige dette spørgsmål på første date er, at du fremstår utrolig barnlig, og at du enten har et ego problem eller er usikker på dig selv.

Ham du er på date med vil være i tvivl om, hvorfor du har behov for at spørge om det. Har du behov for at blære dig med, hvor mange du selv har scoret? Eller er det fordi, du ikke hviler i dig selv?

Ingen af tingene har du lyst til at fremstå som, hvis du gerne vil se ham igen.

Hvis du er typen, der kunne finde på at spørge, så er det vigtigt, at du finder ud af hvorfor. Hvorfor har du behov for at spørge om det? Hvad ønsker du at opnå?

Du kommer til at fremstå lidt fordomsfuld, og hvad du virkelig mener er: Burde jeg virkelig bruge tid på dig?

Det behøver ikke nødvendigvis betyde, at du er fordomsfuld, men at du bare ikke gider spille tid på en fuckboy? Og det er vel egentlig også okay.

Måske du bare heller ikke er nok vild med ham, hvis du fokuserer meget på, hvor mange han har været sammen med. Du burde hellere fokusere på at lære ham godt at kende. Hvem han virkelig er. Det er vel også det vi i bund og grund, selv ønsker; at nogen vil være en del af vores fremtid og er ligeglad med vores fortid.

Spørgsmålet er dog, om vi nogensinde burde have den samtale?

Måske du heller ikke burde have samtalen, hvis det er med din kæreste. For hvad får vi rent faktisk ud af at vide, hvor mange personer vores kæreste har knaldet med? Ønsker du virkelig at kende det tal? Det er fristende at spørge, men er du klar til svaret?

Personligt er jeg ikke klar til svaret. Jeg vil ikke vide, hvor mange min kæreste har været sammen med.

Min kæreste ved heller ikke, hvor mange jeg har været sammen med, og det passer mig meget fint. Ikke fordi tallet generer mig, men fordi jeg ikke ved, hvor grænsen så går.

Mere vil jo have mere, og hvad er så det næste, jeg gerne vil vide? Deres navne? Hvorhenne? Nej, det er et emne, der bare slet ikke skal åbnes op for.

Continue Reading

More in Kærlighed

Til top