Connect with us

Sundhedstips, jeg gerne ville have haft, da jeg studerede

Sund

Sundhedstips, jeg gerne ville have haft, da jeg studerede

Studietiden er hård og fantastisk på samme tid. Det er her du har allermest frihed og samtidig er begrænset på så mange områder.

Men når det kommer til sundhed og træning, har du faktisk rigtig mange muligheder, når du er studerende. Det skal du udnytte – det ville jeg ønske, jeg havde gjort mere i hvert fald.

Du har masser af frihed til din træning

Først og fremmest har du en helt anden frihed, end når du ender i et 9-17-job.

Bevares, studietiden kræver også en masse arbejde, men du kan ligge det som du vil. Det betyder, at du kan tage de skæve hold i fitness, og ikke ramme morgenmylderet eller eftermiddagskampzonen. Tag i fitness midt på dagen, så har du mere ro – og der er aldrig ventelister på holdene.

Din fleksibilitet gør også, at du nemmere kan kaste dig ud i nye sportsgrene. Du kan impulsivt spille tennis eller surfe, hvis vejret egner sig til det, og behøver ikke have planlagt det flere uger forinden.

Der er gratis (eller billig) diætistrådgivning 

Måske din skole har adgang til en studievenlig psykolog? Og i nogle tilfælde også diætist. Spørg dig frem hos studiesekretariatet og undersøg grundigt hvilke muligheder, du har.

Der er helt sikkert billige træningsmuligheder

Rigtig mange fitnesskæder eller træningssteder har studierabat – så du skal bare undersøge lidt, spørge dig frem og så kan du sikkert snildt få 10-20 procent rabat på dit abonnement.

Samtidig udbyder mange studiesteder også deres egen træning, hvor du kan gå til crossfit, håndbold eller tennis – eller hvad de nu har faciliteterne til. Det er helt sikkert også værd at tjekke ud. Det er både en god måde at komme i form på, men også at networke og få nye bekendtskaber på tværs af studeretninger.

Jeg gik selv på Copenhagen Business School, og der var i hvert fald en hel forening, CBS Sport, hvor man kunne deltage på hold og i turneringer og få gode, billige træninger ud af det. Jeg havde bare for travlt med at “læse” og brokke mig over hvor dyrt det er at være studerende … Gid jeg havde udnyttet det!

Der er gode muligheder for sund mad

Selvom skolens kantine koster lidt, kan du helt sikkert finde sunde, billige alternativer, som er guld værd i en travl studieperiode, hvor du ikke orker at lave mad hjemmefra.

Opfat buffetten som din helt egen lækre salatbar – man skal jo ikke gå ombord i flødekartofler og hvidt brød – tag salat på din tallerken først, så kød og så en god kulhydratkilde til sidst. Og hvis du betaler per portion, så lav en ordenligt én og gem så for eksempel et stykke kylling eller rugbrød til eftermiddagssnack.

Continue Reading

More in Sund

Til top