Connect with us

10 tegn på at du er hangry

Hvad betyder hangry?

Hverdag

10 tegn på at du er hangry

Har du nogensinde været så sulten, at du er blevet sur og helt umulig at have med at gøre? Så er det fordi, du er hangry – et begreb sammensat af de engelske gloser hungry og angry. Hvis du selv lider af det eller kender en, der gør, kan du helt sikkert nikke genkendende til disse punkter. Det kan vi i hvert fald, og det er måske ikke lige det, vi er allermest stolte af.

1 Alle omkring dig er irriterende

Der er ikke nogen omkring dig, der kan gøre eller sige det rigtige – uanset hvad de gør, er det forkert og irriterende. Og det er ikke bare din kæreste eller din veninde, der irriterer dig, det er også buschaufføren og sågar hunden på gaden.

2 Du er i hvert fald IKKE sulten, hvis nogen spørger

Hvis nogen skulle finde på den vanvittige idé at spørge dig, om du er sulten, så kan de lige så godt være forberedt på at få råbt tilbage: ”NEJ, jeg er IKKE sulten!!!”, for det er da det sidste, du er.

3 Du er ikke i stand til at tage beslutninger

Valget ender på den dårligste og dyreste restaurant på ferien efter at have brugt flere timer på TripAdvisor. Der er intet, der er klart i dit hoved, og du er derfor meget ubeslutsom og ved ikke, hvad du skal tage stilling til. Det er i den grad et dilemma, fordi du samtidig gerne vil have, at tingene bare skal gå hurtigt.

4 Du kommer med de mest spydige kommentarer

Du er ikke til at kende og viser pludselig en meget skjult side frem af dig selv, som dine nærmeste ikke troede fandtes. Det eneste, der kan komme ud af din mund, er spydige, onde kommentarer, men til dit forsvar tænker du altså slet ikke over det, når du åbner munden.

5 Du taler i vildelse

Der er simpelthen ikke nogen, der forstår, hvad du siger. Dine sætninger er usammenhængende, og du vrøvler i ét væk. Så er det altså også endnu sværere ikke at blive irriteret og være spydig, når der konstant bliver spurgt: ”hvad?”, ”hvad?”, ”hvad?”.

6 Alle flygter fra dig

Vi kan lige så godt sige det, som det er: Du er ikke godt selskab og måske faktisk den værste udgave af dig selv. Der er ingen, der har lyst til at være i nærheden af dig, og derfor flygter de alle sammen så langt væk som muligt.

7 Alt omkring dig ser lækkert og spiseligt ud

Mums, ser den sofa toppet med lækre pyntepuder ikke MEGET delikat ud? Putter de mon smagsstof i kunstige druer? Og mon de der sprøde, gule tulipaner egentlig er spiselige? Du må hellere passe på, du ikke roder dig ud i et hospitalsbesøg.

8 Du kan ikke styre din madtrang

Endelig er det tid til mad – det har du ventet længe på. Derfor bestiller du selvfølgelig tre familiepizzaer og fem bakker pommes frites. Eeeej vent, er det nok?

9 Du spiser hurtigere end nogensinde før

Hvor hurtigt mon du kan fortære al maden? Det tager dig max fem minutter, så er maden indenbords. Men var der faktisk kun plads til et par stykker af de pizzaer der og en enkelt eller to pommes? Win-win, mæt OG frokost til i morgen.

10 Du får dårlig samvittighed bagefter

Aaaarh, mæt og tilfreds. Men ups, du har vist ikke opført dig helt så pænt, mens det stod på. Det går pludselig op for dig, at du sidder helt alene, og du kommer stille og roligt i tanke om dit hysteriske anfald, hvor du måske kom til at sige til din mor, at hun så gammel ud. Hjælp! Åh nej, kom du ikke også til at sige til din kæreste, at hans biceps var skrumpet? Nu har du ikke andet valg end at undskylde flere gange for din opførsel, og nu er du helt sikkert fornuftig nok til at sikre dig, at det ikke sker igen – yeah right!

 

Shero

Continue Reading

More in Hverdag

Til top