Connect with us

12 ting, kun vi, der har været bagerjomfru, forstår

Bagerjomfru

Hverdag

12 ting, kun vi, der har været bagerjomfru, forstår

Hvis du har været eller er bagerjomfru, er det som om, du også er blevet en del af en klub. En klub, hvor kun I forstår, hvordan det er at være bagerjomfru. Der er nemlig en lang liste af situationer, du kun kender, hvis du har været bagerjomfru. Lad mig tage dig med ned af memory lane.

1 Det ER muligt at få for mange kager

Da du fik jobbet, blev du vildt glad ved tanken om alle de kager, du skulle spise. Men du fandt hurtigt ud af, at det ER muligt at få for mange kager. Der gik nemlig ikke længe, før du havde smagt så mange kager, at der stod kagedej ud af ørerne på dig. Men ikke nok med det så fandt du også hurtigt ud af, at bare det at stå blandt kagerne i så mange timer gjorde, at du følte dig helt mæt af kager.

Du var bange for at blive låst inde i kølerummet, når du skulle komme wienerbrødsrester på køl

Når det var lukketid, betød det, at du skulle samle al det wienerbrød, der var tilbage, i en sort skraldesæk, så det senere hen kunne forvandles til lækre romkugler. Efter du havde smidt det i en pose, skulle det slæbes ud i kølerummet. Lad mig bare sige det sådan, det var IKKE din yndlingstjans. Du var nemlig altid bange for at blive låst inde i kølerummet.

Du havde en yndlingsperson at have vagt med

I var allesammen jævnaldrende, og det betød også, at du fik de bedste veninder, som du elskede at have vagt med. Men du havde især én, som du teamede op med, og I var altså bare det bedste team. I blev ikke kun gode kollegaer, men også gode veninder. Du glædede dig derfor altid til at komme på arbejde med hende.

4 Du duftede af en omvandrende romkugle

Hvis du skulle ses med dine veninder efter arbejde, kunne de dufte, at du havde været på arbejde. Ikke fordi du ikke havde skiftet tøj, men hele bagerduften sad fast i dit hår og din hud. Det var ikke en dårlig lugt, det gjorde bare dine veninder lidt lækkersulten.

5 Der faldt kagekrummer af dig, når du smed trøjen

Det skete op til flere gange, da du smed bagerjomfruuniformen derhjemme, at der faldt kagekrmmer af dig, fordi det havde sat sig på dig over det hele. Selv nede i BH’en har du fundet kagerester. Altså, hvordan er det endt dér? Det mysterium fik du aldrig løst.

6 Når du tabte en kage…

En kunde havde lige bestilt otte stykker nøddeskåle ved dig, og du vidste, hvor svære de var at pakke i for vejen, fordi de så nemt gik i stykker. Men om du så ikke kom til at tabe dem alle på gulvet? Og for at det ikke blev bedre, så var det de sidste otte stykker i butikken. Hvad siger man så lige? Det er sket op til flere gange, at du har tabt en kage på gulvet, mens du har krydset fingre for, at det ikke var den sidste, der var.

7 Det er umuligt at bytte en lørdag morgenvagt

Alle pigerne skulle i byen om fredagen, og du ville bare gerne feste igennem. Men inden du gik i gang med at bytte din vagt, vidste du, at det var en umulig opgave. En vagt lørdag morgen klokken seks, siger du? Jeg tror, jeg siger nej tak, du.

Du kunne huske stamkundernes sædvanlige bestillinger

Bageren havde flere stamkunder, og de bestilte altid det samme – ingen undtagelser. Du kunne derfor finde på at lægge et flute til side til stamkunden, hvis der kun var et tilbage, og du vidste, han nok kom senere. Eller begynde at pakke deres ordre, så snart de trådte ind i butikken.

9 Du kunne ikke nå de øverste plader på stativet

Du elskede at være på vagt med en af de helt høje piger, for så kunne hun nemlig tage kagerne op på de øverste plader på kagestativet, når I skulle lukke. Så slap du for at stå på en mælkekasse for så at balancere med en plade fuld af kager, der nemt kunne rulle af under dit forsøg på at få den øverste plade i stativet.

10 Kunder spurgte efter kager, du aldrig havde hørt om

På din første vagt føltes det helt uoverskueligt. Kunderne spurgte nemlig hele tiden efter kager, som du aldrig havde hørt om før. Hvad blev der nogensinde af en god klassisk træstamme? Næh nej, de spurgte efter napoleonshatte og nøddemazarintærter, og du havde aldrig hørt om dem før. Med tiden blev du dog the bomb til kagenavne.

11 Det gik ikke altid lige godt, når du skulle komme kagerne tilbage på stativet

Når butikken skulle lukkes, skulle du stille de kager, der var tilbage, på et rullende stativ, der skulle køres ud i kølerummet. Problemet var, at det ikke altid gik lige godt. Du har prøvet flere gange at køre en plade fuld af kager ind på stativet, som var så høje, at toppen af kagen blev skrabet hen af pladen ovenover. De kager kunne ikke ligefrem sælges bagefter. Ups…

12 Du lærte at stå virkelig tidligt op

Da du hørte, hvor tidligt morgenvagten i weekenden var, blev du lidt nervøs for, om det mon var muligt for dig at stå så tidligt op. Det var hårdt, men med tiden lærte du at mestre at stå tidligt op, også selvom du havde været i byen aftenen før. Du har aldrig formået at stå så tidligt op, efter du stoppede som bagerjomfru.

 

Continue Reading

More in Hverdag

Til top