Connect with us

15 ting du ikke kan undvære, når du skal på Roskilde Festival

Hvad skal jeg have med af ting til roskilde festival?

Hverdag

15 ting du ikke kan undvære, når du skal på Roskilde Festival

Roskilde Festival er lige om hjørnet, og det betyder, at de sidste ting skal på plads. Der skal festes, skråles, hygges, drikkes, soves, danses, og du kan sikkert let fortsætte den fantastiske liste over ting, der kommer til at ske på årets Roskilde Festival. Mon du har styr på, hvad der faktisk er nogle af de vigtigste ting til Roskilde Festival? Tjek det ud.

1 Mavetaske

Hvor skal dine kontanter, mobil og desinficerende være? De skal da lige nede i mavetasken, som kan sidde let på skrå hen over overkroppen.

2 Desinficerende

Nu vi lige var ved det der desinficerende. Vi lover dig, du bliver glad for det. Du kan let finde en lille flaske, der lige kan være i tasken. Brug den anytime – når du har været på toilettet, når du har spist, når en fremmed har trykket din hånd…

3 Regnslag

Regnvejr i Danmark er og bliver uundgåeligt. Vi har snart lært at leve med det, har vi ik’? Derfor er det altså nødvendigt med et regnslag eller en regnjakke på Roskilde, for du ved aldrig, hvornår Tordenguden slår til.

4 Kondomer

Do we need to say more?

5 Solcreme

Du kommer ikke udenom. Du gider da ikke komme hjem med røde mærker rundt omkring på kroppen, bare fordi du ikke lige orkede at smøre dig. Du er SÅ udsat under hele festivalen med åben himmel, og fordi du konstant sidder udendørs. Så det er bare om at pakke solcremen – bare rolig, du skal nok få din festivaltan.

6 Powerbank

Det kan godt være, at der ikke er den allerbedste mobildækning i løbet af festivalen, men hallo, du skal jo bruge din mobil til at tage fantastiske billeder med. Den mister lynhurtigt batteri, når du har den oppe af tasken konstant, så få fat i en powerbank, så du altid har strøm med dig.

7 Solbriller

Yeeeees, det MÅ være en af de vigtigste ting til Roskilde Festival. Solbrillerne kan altså ikke undgås, om de så skal sidde på øjnene eller i håret – det hører bare med til festivallooket.

8 Tørshampoo

Det der med at gå i bad på Roskilde, det er ikke ligefrem noget, der sker ofte. Men dit hår bliver jo stadig fedtet, så what to do? Tørshampoo er svaret. Det redder dit hår anytime. Og ellers så husk også en kasket eller hat, det kan også hjælpe meget på sagerne.

9 Klapstol

Kan du se det for dig? I sidder der, ude foran jeres telte i jeres lejr, og hvad sidder I på? Klapstole selvfølgelig. Afsted til Harald Nyborg med det samme. Så kan du købe dit telt samtidig.

10 Tandbørste

Du laver faktisk ikke så meget andet end at drikke og spise, når du er på Roskilde, og alt det sukker fra drikkevarerne sætter sig altså godt og grundigt i tænderne. Du får også en umanerlig dårlig smag i munden for ikke at tale om dårlig ånde, hvis ikke du får børstet tænder regelmæssigt. Måske det ikke bliver to gange om dagen som derhjemme, men prøv lige at få tandbørsten i munden én gang om dagen i det mindste.

11 Panodil

Noget af det første, du tænker, når du vågner, er helt sikkert: ‘Av mit hoved’. Så kan du enten vælge at drikke en reparationsbajer eller tage en panodil – så husk dem lige.

12 Vådservietter

Det er virkelig rart at have i lejren. Du kan bruge dem, når du har spist, eller du kan bruge dem til lige at friske ansigtet op om morgenen. Fantastisk følelse, når der ikke er en vask med vand og sæbe i nærheden.

13 Tyggegummi

Selvom du børster dine tænder, kan du altså godt risikere den der dårlige ånde alligevel. Her vil tyggegummi være din redning. Snup altid lige en pakke med i tasken, når du går rundt.

14 Gummistøvler

Mudder, mudder, mudder – Danmark, we know you. Du kan næsten godt regne med, at der vil komme til at være mudret. Det kan også sagtens ske på grund af tis og drikkevarer, så gummistøvlerne er et must!

15 Deodorant

Du gider da ikke at lugte, vel? Og det gider dine venner ærlig talt heller ikke, at du gør.

 

Shero

 

Continue Reading

More in Hverdag

Til top