Connect with us

5 ting du skal stoppe med at gøre, hvis du studerer

Hvordan får jeg bedre karakterer?

Hverdag

5 ting du skal stoppe med at gøre, hvis du studerer

Hvis du er studerende, så er disse fem råd til dig. Du kender nemlig helt sikkert situationerne, når du studerer. Du tror måske, du er rigtig smart. Men overraskende nok er nedenstående nogle dumme fejl, du burde stoppe med at gøre. Lige nu.

1 Du overdriver med overstregningstuschen

Vi har allesammen prøvet det. Du har læst en side, og når du er færdig, så har du pludselig overstreget den helt gul. Hvorfor er det lige, det sker for os allesammen? Du gør dig selv en bjørnetjeneste ved at strege alt ud – uden at følge op på den info, du lige har læst.

Måske du ikke engang kigger på dine overstregninger efterfølgende? Eller også læser du dem måske igen, men uden at bruge den information til at lave huskekort eller en lille hjemmetest, for at se om du har forstået materialet korrekt.

Overvej at farvekoordinere dine overstregninger, så det er inddelt i emner, og du dermed kan finde noget nemt igen.

Du læser op inden en eksamen

Dette lyder som en god idé, og det er da heller ikke en forfærdelig en. Men alt for ofte, stoler vi blindt på denne løsning frem for at gøre noget extra, for at kunne huske stoffet bedre. I stedet burde du lave et huskekort, hver gang du har læst et kapitel færdig. På det huskekort skriver du, de vigtigste ting fra det kapitel. Så er der en chance for, at du husker stoffet, til du skal til eksamen i faget. Du kan nemlig nøjes med at læse kortene, i stedet for flere hundrede sider.

Du prøver at skrive alt det ned, som din underviser siger

Ro på, stræber! Selv hvis du er rigtig god til dette, burde du droppe det. Hvorfor? Fordi du går glip af nogle pointer, hvis du blot fokuserer på at skrive ned, uden at lade det synke ind, det underviseren fortæller. At skrive information ned, er ikke det samme som at tage viden ind.

Du læser altid det samme sted

Hvis du altid læser det samme sted, vil du ende med kun at kunne studere i et bestemt miljø og ikke flere forskellige – hvilket ikke er særlig smart. Pift det lidt op! Det er både godt for hjernen, og det vil være rart med lidt forandring i hverdagen. Prøv en café i stedet for biblioteket eller køkkenet i stedet for altid din stue.

5 Du læser sammen med en veninde    

Det virker altid som sådan en god idé i starten. I sidder i jeres nattøj. I har købt pizza, cola og bland-selv-slik. I er klar til at læse og hjælpe hinanden. Problemet er bare at, så skal du liiige vise ham fyren fra Tinder, og så tager den ene snak den anden, og pludselig er der gået flere timer, og I har ikke fået lavet en skid.

Shero

Continue Reading

More in Hverdag

Til top