Connect with us

7 løgne du fortæller dig selv, når du er fuld

Hverdag

7 løgne du fortæller dig selv, når du er fuld

Du er din værste fjende, når du har drukket. Du lyver nemlig over for dig selv, hvilket resulterer i, at du får gjort en masse pinlige ting i din brandert.

Jeg skal ikke være fuld i aften

Dine veninder har slæbt dig med i byen, men du skal ikke være fuld, for du har en vigtig aftale i morgen. Du skal kun have én drink, og så skal du tidligt hjem. Fem drinks og en body tequila senere, står du og danser på baren. Nu hvor du alligevel er blevet så fuld, kan du lige så godt fortsætte i samme stil.

Jeg skal ikke på Maccen i nat

Du er på kur, og du skal i hvert fald ikke på Maccen på vej hjem fra byturen. Seks mojitos senere står du på Maccen, og bestiller en stor Cheese-menu og en pose Chili Cheese Tops til. Nu havde du alligevel drukket seks mojitos fyldt med sukker, så kan du lige så godt gå all-in. Ting man spiser om natten feder ikke, er det ikke sådan det er? Gid det var så vel!

Jeg skriver ikke til min eks i nat

Inden du får set dig om, har du skrevet til din ekskæreste, at du savner ham. Nå, svarer han ikke? Jamen så har du heldigvis glemt det i morgen, og så er det ikke sket. Du må hellere tage et shot til, så du er helt sikker på, at du ikke kan huske det i morgen. Genial idé! Lige indtil dagen efter hvor du kan huske det, og nu bare har de vildeste tømmermænd.

Jeg ejer det dansegulv

Når alkoholen ryger ind, kommer din indre salsadronning frem. Du giver den max gas på det dansegulv, og der er ikke en dansestil, du ikke mestrer. Pludselig kan du twerke, danse salsa, danse singleladies og ikke mindst lave ormenNår du ser din venindes snapstory morgenen efter, havde du ønsket, du var blevet hjemme. Du er ikke salsadronning.

Jeg er en stjerne til at flirte

Du har set en lækker fyr i baren. Ham skal du bare score – no doubt about that! Så du går stille og roligt hen mod ham, i din mest sexede walk, mens du kaster med håret, og samtidig med at du selvfølgelig blinker frækt til ham, og tilføjer lidt trutmund. Du gør ALT, hvad der kan gøres på én gang, med det resultat, at du bliver alt for meget, og på ingen måde scorer – han flygter!

Han er så vild med mig

Du er fuld, og pludselig er alle vilde med dig. Altså, det er de rent faktisk ikke, men det er du overbevist om, fordi du er stangstiv. Alle fyrene kigger ikke på dig, fordi du er lækker, de kigger derimod på dig, fordi du er virkelig fuld at se på. Men hvad du ikke ved, har du ikke ondt af.

Jeg er så lækker på dette selfie

Nu mere du har drukket, nu flere selfies tager du, og fordi de er så gode, skal de selvfølgelig både på din Facebook-profil, din Insta og på din Snap-story. Problemet er bare, at de på ingen måde er gode. Du ser ikke godt ud på billederne, til gengæld ser du mega fuld ud.

Continue Reading

More in Hverdag

Til top