Connect with us

Mig og min tinderbaby: Jeg er ikke bleg for at snakke om sprækkede tissekoner, hæmorider og skedesvamp

Månedens Shero

Hverdag

Mig og min tinderbaby: Jeg er ikke bleg for at snakke om sprækkede tissekoner, hæmorider og skedesvamp

Hver måned snakker vi med en kvinde, vi synes er megasej og inspirerende – en vaskeægte Shero, du ved She + Hero = Shero. Altså en sand heltinde. Alle kvinder er seje på hver deres måde. Men lad os fortælle dig, hvorfor vi synes, Månedens Shero er så sej. Hun er ærlig, hun er ikke bange for lave tåkrummende dansevideoer på Instagram, og hun deler ud af sig selv, så vi andre ikke føler os alene med vores issues. Det er sgu da imponerende! Så megameget highfive til Alexandra, som du kender som MIG OG MIN TINDERBABY i blogland.

Barbara Moleko er Månedens Shero

Hvad er den bedste kvalitet en kvinde har?

Tålmodighed. En kvinde, der kan være tålmodig, kan få, hvad hun vil. Én ting er at være tålmodig, når det gælder andres måde at opføre sig på. Det kan for eksempel være sindssygt vanskeligt at være tålmodig, når ens arving ligger og skaber sig højlydt på gulvet i Netto, mens man med sine lange og trætte arme slæber to tunge indkøbskurve efter sig og forsøger at vurdere, hvilken latterlig lang kø, det bedst kan betale sig at stå i. Ligesom ens tålmodighed måske bliver sat på prøve, når ens bedre halvdel for 17. gang på en måned efterlader spor i kummen fra sin formatering af tarmsystemet. Selvfølgelig gavner det både dig selv og dine relationer, hvis din tålmodighed rækker langt nok til at håndtere situationer som disse på fornuftig vis. Men det vigtigste er, at du kan være tålmodig med dig selv! Hvis du ikke slår dig selv oven i bøtten, hver gang du fejler, når du rigtig langt i livet. Det tror jeg på.

 

Hvilken kvinde inspirerer dig?

Min mor. Hun er mor til fem unger med krudt i røven. Hun er verdens sejeste kvinde, der altid går efter det, hun vil have. Samtidig kender jeg ikke noget menneske, der er lige så rummeligt og omsorgsfuldt som hende. Jeg husker tydeligt, hvordan hun flere gange, da jeg var barn, samlede byens alkoholiker op nede i byen for at tage ham med hjem, give ham et bad og sørge for, at han fik vasket sit tøj, så han ikke skulle vandre rundt og stinke i sit eget lort. Min mor ønsker alle mennesker det bedste og er så tæt på at være fordomsfri, som man kan være. Dét er vildt inspirerende!

 

Hvornår føler du dig allersejest?

For et år siden havde svaret været, at jeg følte mig allersejest, når jeg havde hjulpet et andet menneske i nød. I dag føler jeg mig sejest, når jeg har gjort noget godt for mig selv. Jeg har endelig indset, at jeg skal behandle mig selv med respekt og kærlighed, og når det lykkes mig, så klapper jeg mig selv på skulderen. Sådan Alexandra!

 

Hvad kan du bedst lide ved dig selv?

Min hudløse ærlighed og åbenhed. Jeg er ikke bleg for at snakke om sprækkede tissekoner, hæmorider og skedesvamp. Jeg tør dele tanker om mine barndomsår med incest og de senfølger, jeg lider under i dag.  Jeg bryder tabubelagte emner og er villig til at gøre mig selv sårbar, hvis det betyder, at andre og jeg selv i sidste ende vil vokse af det. Og så er jeg ovenikøbet skide sjov. What a catch!

 

Hvilket råd vil du give dit yngre jeg?

Jeg ville først og fremmest give mig selv en kæmpe krammer, og så ville jeg kigge mit yngre jeg intenst ind i øjnene og sige: ”Du ER dejlig. Du ER elsket. Du er IKKE forkert! Du er lige præcis, som du skal være. Fortsæt med at være dig! Alting løser sig.” Min mor har fortalt mig det 100 gange, men måske ville det hjælpe, hvis det kom fra mig selv.

 

Hvad er det pinligste, du har prøvet?

Da jeg var 13 år og jomfru, var jeg rædselsslagen for at skulle have sex første gang, fordi jeg havde læst mig til, at det kunne gøre voldsomt ondt og bløde. Genial, som jeg jo er, fandt jeg hurtigt en løsning på problemet. Jeg tog et af de kondomer, jeg havde sømmet fast som pynt på min væg, og hentede en ret stor agurk i køkkenet. Med en lineal afmålte jeg den falske diller til 15 centimeter og knækkede resten af den af og spiste det. Og så gik jeg ellers i gang med at springe min jomfruhinde med en grøntsag. Desværre kom jeg til at fortælle det til en fyr, jeg var lidt vild med, hvorfor jeg i de næste mange år i byen gik under navnet ”agurke-fuckeren”. Selvom jeg fortsat forblev en populær pige, var jeg ved at dø af skam, hver gang emnet kom på banen. Især da min lillebror en dag kom og spurgte mig, om det var rigtigt, at jeg havde onaneret med en agurk!? Fuck.

 

Hvilket råd vil du give Sheros læsere?

Vær dig selv. Dem, der ikke kan li’ dig, som du er, kan du ikke bruge til en skid. Sorter dem fra. Det skylder du dig selv.

 

Continue Reading

More in Hverdag

Til top