Foodiefying

Placeholder

Hverdag

Hej, jeg hedder Rebeca – jeg er afhængig af alt der glimter

Hello ladies.

Mit navn er Rebeca. Jeg er journalist på Shero, og skriver om kærlighed og hverdag. Jeg vil gøre mit bedste for at producere en masse sjovt og spændende indhold til dig. Men her i Sheros lille blogland, vil det være mine holdninger, tanker og oplevelser, som jeg glædeligt vil dele med jer – og jeg håber altså I vil læse med, for det vil gøre det lidt sjovere.

Jeg starter derfor hårdt og lige på med noget så nostalgisk som en venindebog. Her kan jeg lige så godt indrømme, at jeg stadig ejer en venindebog – med barbie på! What’s not to like?

Nej, det er ikke fordi, jeg er lidt småskør, men det er altså vildt sjovt at få mine veninder til at udfylde den, når vi er blevet fulde over en middag, for så at læse hvad de har skrevet af skøre ting, når jeg er kommet mig over min brandert dagen efter. Bare et lille tip!

Rebecas venindebog

Alder: 27 år

I min fritid: danser jeg samba. Jeg er nemlig tosset med farverige fjer og alt der glimter, og så snart musikken går i gang, går min numse automastisk igang med at ryste. 

Når jeg er alene, kan jeg godt lide at: se say yes to the dress og drikke nesquick kakao. Rimelig specifikt, I know. Men når min kæreste ikke er hjemme, så er det min ultimative guilty pleasure at drikke kakao-  og altid med ske. Det var en af de der ting, jeg lidt skjulte i starten, da vi flyttede sammen. Du tænker måske, det er jo bare kakao? Det er rigtigt, men jeg kunne drikke kakao hele tiden, hvis jeg ikke prøver at holde mig tilbage. 

Jeg bliver glad: når jeg spontan. Planlagte aftaler er selvfølgelig også skønne, men der er bare et eller andet ved det spontane. Jeg tager mig selv i at sidde med et stort smil, når vennerne helt spontant er endt hjemme hos os, og snakken går derud af med et glas vin i hånden – så bliver jeg altså bare boblendeglad i kroppen. 

Jeg elsker: min fødselsdag. Jeg er helt seriøst som en lille 6-årig tøs, når det gælder min fødselsdag. Generelt elsker jeg at fejre – alt skal fejres! Livet er for kort til ikke at fejre de små ting i livet. 

Mine veninder vil beskrive mig som: dramatisk. Jeg er lidt typen, der er enten-eller, jeg er aldrig bare sådan jævn i humøret. Enten er alt det bedste i verden, eller også reagerer jeg, som var det, det værste der kunne ske i verden – selvom det på ingen måde var det. Hvis du vil have en voldsom reaktion, så kan du stole på mig!

 

Det var en lille brøkdel af mig, jeg håber ikke, at jeg har skræmt dig væk – kom gerne igen!

Blog3blog4Jeg glæder mig altid til karneval!

Smil fra Rebeca

Instagram: @RebecaPons