Connect with us

Sådan bliver du bedre til at small talke

Hverdag

Sådan bliver du bedre til at small talke

Fokuser på personen du taler med og stil de helt rigtige spørgsmål. Dette er en god start til at blive bedre til at small talke.

Small talk kan hurtigt blive meget akavet, og derfor har vi lavet en guide til dig, så du kan blive bedre til det. Slut med akavede samtaler til festen, hvor du ikke kender særlig mange. Færdig med akavet stilhed, fordi du ikke ved, hvad du skal sige.

Sådan bliver du bedre til at small talke

Stil åbne spørgsmål

Hvis du kun stiller spørgsmål, der kan besvares med ja og nej, så vil jeres samtale gå ret hurtigt død. Hvis du der imod gerne vil blive bedre til at small talke, og det vil du jo, så burde du i stedet stille åbne spørgsmål, der lægger op til et længere svar. Du vil nemlig have meget nemmere ved at kommentere på den andens svar så. Smart, ikke?

Vis interesse

Den bedste måde at få en samtale til at rulle er ved at vise, at du er interesseret. Samtalen bliver virkelig akavet, hvis du virker helt igennem ligeglad. Det kan godt være, at det ikke er det mest spændende at høre historien, om dengang han fik stjålet sin taske på et marked, men hvis du virker interesseret, så vil small talken gå meget mere glidende.

At du ikke virker interesseret, er en af de primære grunde til at small talken går i stå, for så klapper den anden person også i, og så kan I ellers stå der og glo tavse på hinanden.

Del minder

Vær ikke bange for at dele ud af dig selv. Fortæller hun en historie, om dengang hun var i Argentina, og du også har været der, så del selv en historie fra dengang, du var i Argentina. Det føles lidt random som start, men personen du taler med vil kun synes, det er hyggeligt, og så vil samtalen køre derudaf om jeres fælles interesser.

En bedre version af ‘Hvad laver du til daglig?’

I stedet for at spørge om det klassiske og dit kliché spørgsmål ‘Hvad laver du til daglig?’, så stil i stedet spørgsmålet ‘Hvad har du travlt med for tiden?’. Så kan personen selv vælge at fokusere på arbejde, interesser, familie eller noget helt fjerde. Det er langt mere spændende end det andet kliché fyldte spørgsmål.

Vær ærlig

Hvis du hader at small talke, så sig det! Det er der ikke noget galt i. Spørg om I ikke skal tale stort i stedet for småt, og læg i stedet ud med et spørgsmål som for eksempel ‘Hvad skræmmer dig?’. De andre vil højst sandsynligt finde det forfriskende, fordi de sikkert hader small talk lige så meget som dig.

 

Shero

Kilde: Insider

Continue Reading

More in Hverdag

Til top