Foodiefying

Placeholder

Hverdag

Sådan slipper du for dårlig ånde, når du ikke har et tyggegummi

Jeg kan afsløre, at årsagen til at jeg valgte at skrive denne artikel er, at jeg både fik makrel i tomat OG tzatziki til frokost. Jeg er helt med på, at det lyder som en virkelig mærkelig kombination.

Det var heller ikke en særlig lækker smag, jeg fik i munden efter frokost, kan jeg afsløre. Og det var heller ikke en skøn ånde jeg fik, kan jeg hilse og sige fra resten af redaktionen.

Men til gengæld blev denne artikel til.

Her er fem gode råd, hvis du har fået dårlig ånde

Drik vand

Når du virkelig har krise over, hvor dårlig ånde du har, så drik masser af vand. Bakterierne i munden frigiver en modbydelig lugt. Men heldigvis forhindrer dit spyt i munden udslippet af lugten, så når du er tør i munden, er der større risiko for, at du får dårlig ånde. Bund, bund, bund!

Lav en kop te

Så er det te-tid! Ud over at hjælpe, hvis din mund er tør, så har te også nogle andre styrker. Forskere har nemlig fundet ud af, at te indeholder en type af antioxidanter, der kan forhindre væksten af bakterier, der er årsagen til din dårlige ånde.

Frem med kaffen

Hvis du ikke er til te, kan du også gå efter en kop kaffe, det hjælper nemlig også på dine dårlige ånde. Men det hjælper kun, hvis det er helt sort kaffe – så ingen mælk i kaffen, du.

Spis et æble

Inden du fuldstændig bedøver dine kollegaer med din dårlige ånde, så find et æble i jeres frugtkurv på kontoret. Æble indeholder nemlig også de antioxidanter, der hjælper med at neutralisere den dårlige lugt. Farvel dårlige ånde!

Spis en gulerod

Næste gang du kan fornemme, du har dårlig ånde til en fest, så grib ud efter gulerødderne i buffeten. Gulerødder kan fungere som en slags tandbørste, der renser dine tænder for madrester, som kan være årsagen til din dårlige ånde. Nej, du skal ikke stå og bruge guleroden som en tandbørste, du skal bare spise den, så sker det helt automatisk. Men der hvor det faktisk er rigtig smart er, når det sætter gang i din spytproduktion, som jo også hjalp på dårlig ånde. Dobbelt op på smart.

 

Shero

Kilde: Greatist.com