Connect with us

Shero

Ting du gør, når du bare ikke gider at tage opvasken

Det gør du, når du vil undgå opvasken

Hverdag

Ting du gør, når du bare ikke gider at tage opvasken

Hvorfor er noget af det værste i verden at vaske op? Føj, føj, føj, vi gider det ikke. Hvorfor kan vi ikke bare blinke en gang eller to, og så er den væk. Det er altså ikke alle, der er så priviligeret at have en opvaskemaskine – desværre. For at undgå opvasken, som vi ser som en stor lort, er der nogle andre ting, vi gør for at udskyde den længst mulig. Og du er sikkert enig med os…

1 Tetris for voksne

Noget af det første du lærte, da du flyttede hjemmefra var at stable opvasken, så den fylder minimalt. Det har faktisk taget dig lang tid at nå til det stablingsniveau, du er på nu. Du er sikker på, at du kan komme i Guinness Rekordbog for dine evner inden for opvaskstablingskategorien.

2 TV over opvask

Du ligger på sofaen og zapper. Der er intet. Kun en opvaske, der venter på dig. Men hov, hvad var det? En dokumentar om rav. Den er du nødt til at se, rav er jo en af Danmarks skatte. Den er meget vigtigere end opvasken lige p.t. – det vil alle da give dig ret i.

3 Laver mere opvask

Opvasken mangler i den grad at blive taget, men du er lidt sulten. Du må helt sikkert spise, inden du tager den, ellers ender du jo med at gå sukkerkold, inden du er færdig med den. Og det går jo slet ikke, for så spiser du jo en forfærdelig masse kage. Du må hellere lige lave frokost – og sunde dadelkugler. Mums. Det er ok at skabe mere opvask, når det er i den gode sags tjeneste.

4 Alt andet er bedre

Du gider bare ikke den opvask. Den er blevet endnu større, end den var i morges. I stedet for at få den ordnet nu, går du i gang med at rydde op i dit tøjskab. Og det ved vi vist alle, er lidt af et projekt og tager flere timer, så du glemmer alt om den opvask.

5 Surfer rundt

Du bruger timer på at surfe rundt på nettet for at finde den mindste bordopvaskemaskine, der er på markedet. Også selvom du ved, at du ikke kan få plads til den. Men hvis der en dag på magisk vis skulle blive plads til en, ja så er du i hvert fald opdateret.

6 Du genbruger måske lidt for meget

Dine tallerkener er stablet flot – alle dine tallerkener. Nu skal du bruge en tallerken mere til din avocado-og-hytteost-rugbrødsmad. Du finder den tallerken i bunken, der er mindst beskidt, og børster de sidste krummer af – marmeladen er kun på kanten, så den kan du godt undgå. Vupti, så har du en (næsten) ren tallerken uden at vaske op. Dog kan der sættes spørgsmålstegn ved hygiejnen.

 

Shero

Continue Reading

More in Hverdag

Til top