Connect with us

6 ting du gør, når du kommer hjem efter en lang dag

Slappe af derhjemme

Hverdag

6 ting du gør, når du kommer hjem efter en lang dag

Du har haft en lang dag på arbejdet eller i skolen, og nu trænger du bare til at komme hjem og slappe af. For at blive mest afslappet og tilpas er der nogle ting, vi gør, som mange nok kan nikke genkendende til. Det bliver altså bare en del af den daglige rutine, med mindre du selvfølgelig lige har en aftenaftale senere – Æv, så må du jo bare vente…

1 Smider BH’en

Der findes ikke nogen bedre følelse end at tage sin BH af efter en lang dag, hvor du har været tvunget til at være iført den. Nu skal den bare VÆK VÆK VÆK og gerne så langt væk som muligt. Aaaarh, frihedsfølelse, og så skal der også lige kløs lidt, der hvor den har siddet og irriteret hele dagen.

2 Tager hjemmetøj på

De stramme jeans og den fine skjorte er egentlig også bare pestilenser derhjemme. Du kan jo ikke ligge i sofaen, uden der er noget, der strammer. Af med det hele! Det er tid til det bløde, behagelige tøj, hvor der både er plads til at blive spildt på og spist i.

3 Sætter håret op i en knold

Argh! Det løse, lange hår, der bare har hængt ned i hovedet på dig hele dagen. Det tunge, elektriske hår – det skal væk nu! Men skal du vælge hårelastikken eller din kærestes shaver? Det er nok bedst at gå med elastikken, så op i en knold med det.

4 Skifter fra kontaktlinser til briller

Øjnene klør og er tørre – det er tid til briller! Dem har du savnet hele dagen, og der ligger de, klar til brug.

5 Åbner køleskabet

Hvad mon du har af lækre sager i køleskabet? Det er sen eftermiddag, og der er alligevel et par timer til aftensmaden. Køleskabet bliver vist alligevel åbnet nogle gange inden – bare liiiige for at kigge.

Flyder ud i sofaen i fem minutter – eller var det to timer?

Du har fantaseret om det hele dagen – bare lige fem minutter på sofaen, når du kommer hjem. Men det ene tager det andet, og så var der pludselig gået liiidt mere end fem minutter. Der er da heller ikke noget, du skal nå, vel? Andet end opvasken, madlavningen, lektierne etc. Ups.

 

Shero

Continue Reading

More in Hverdag

Til top