Connect with us

10 datingregler, der er så åndssvage, at du burde bryde dem

Kærlighed

10 datingregler, der er så åndssvage, at du burde bryde dem

Du har helt sikkert fået rådet “Lad ham skrive til dig først” på et tidspunkt. Men ved du hvad? Det er fis i en hornlygte! Tiderne har ændret sig, og reglerne burde blive skrevet om. Og så er regler jo også til for at blive brudt.

Pigen skal ikke invitere drengen ud

Vi lever i år 2016, en pige kan sagtens invitere en fyr ud. Hvorfor spilde tiden på at vente på, at han får fingeren ud? Det behøver ikke blive gjort til noget stort show, bare spørg om han vil mødes til et par drinks. Drenge bliver ikke særlig tit inviteret ud, så han vil bare elske det. Det er ikke sjovt at blive afvist, men tag en chance. Du vil skille dig ud fra mængden, hvis du tør.

Netdating er sidste udkald

Det er muligt, at nogle er fordømmende nok til at dømme andre for at have fundet sin kæreste på nettet. Men helt ærligt, hvorfor? Vi bruger så meget tid på nettet, så hvorfor ikke lige så godt bruge tiden fornuftigt der, og finde en sød kæreste?

Han skal skrive først

Hvis du har noget at sige, så sig det! Du behøver ikke vente på, at han skriver først, for ærlig talt, fyrer tænker ikke over det. Det er dog dumt at holde en samtale kørende, bare for at holde den kørende. Har du noget at sige, der er relevant, så hold dig ikke tilbage.

Piger skal spille kostbare

Vente flere timer på at svare tilbage? Poste billeder med at du er på vej i byen, bare for at han skal se det? Please, stop. Måske det vil vække hans interesse i starten, men i det lange løb, vil han synes, det er belastende. Hvorfor ikke bare svare med det samme? Du hader jo selv at vente?

Lad være med at date en kollega

Det er ret svært at møde en sød fyr, så hvis du møder en på arbejdet eller studiet, hvorfor så modarbejde det? Jo, det er besværligt, hvis det ikke går, men hvad nu hvis det gør?

Du må ikke være sammen med din venindes eks

Denne burde ændres til: Du burde ikke være sammen med din venindes ekskæreste – med mindre hun accepterer det. Hvad nu hvis det er 100 år siden, og hun på ingen måde har følelser for ham? Er det så ikke rimelig dumt, at du måske går glip af din soulmate, bare fordi hun var sammen med ham i en måned for lang tid siden? Men husk at snak med hende om det, inden du gør noget.

7 Vent x antal tid med at introducere ham for dine venner

Tænk hvis ham du dater, på ingen måde kan med dine venner, og opfører sig virkelig dårlig socialt? Find hellere ud af det hurtigt. De skal selvfølgelig ikke være dine veninder, der bestemmer hvem du skal være sammen med, men det vil være rart for dig at se, om han er god socialt.

I skal stå i forhold på Facebook

Forkert! Bare fordi et forhold ikke er registreret på Facebook betyder det ikke, at det ikke er ægte. Hvis du er nervøs over, at han ikke vil have det stående på Facebook, så burde du mere være nervøs over, at du ikke stoler på ham.

Lad være med at date flere på én gang

Det er klart, hvis du er helt igennem forelsket i én, så burde du kun se ham, men hvis du bare har lidt stille og rolige kaffeaftaler, for at lære nogle at kende, så sker der altså ikke noget ved det.

10 Vent til tredje date med at være intime

Hvis du ikke er klar på tredje date, så lad være, og hvis det giver mening for dig inden, så gør det. Gør altid hvad der føles rigtigt for dig! Ingen andre – kun dig!

 

Shero

Continue Reading

More in Kærlighed

Til top