Connect with us

6 måder du kan møde en ny fyr på

Hvordan kan jeg møde en ny fyr?

Kærlighed

6 måder du kan møde en ny fyr på

Åh ha, så fik din bedste veninde en kæreste, så fik din søster en, og nu har din allersidste singleveninde sørme også fundet den eneste en. Hvordan gør de? Spørgsmålet er måske rettere: Hvor de finder ham? Hvis du er klar til at gå på rov, skal du bare følge med her. Så kan du jo prøve lykken alle seks steder.

1 Fitnesscentret

Det er måske ikke lige det mest oplagte at skulle flirte, når der løber svedperler ned ad ansigtet, som btw er lige så rødt som en tomat. Men jo, man kan rent faktisk godt score i fitten. Hvis du tænker dig om, er der også bare et eller andet sexet over en svedig krop og tætsiddende tøj. Så bare kom i sving med at bruge dine allerbedste evner inden for flirt og charme.

2 Tilfældigheder

Øhm, og hvad mener vi så med det? Du får helt sikkert ofte at vide, at du bare skal lade være med at opsøge kærligheden, så kommer den til dig en dag. Ja ja, det er godt, men du vil jo gerne møde nogle nye mennesker, og det sker jo ikke, hvis du bare sidder derhjemme og venter. Derfor kan du på en måde opsøge tilfældighederne. Det lyder måske lidt modsigende, men hvis du prøver at tage steder hen alene, er der en ret stor chance for, at du falder i snak med en sød fyr. Tag alene på café, i biografen eller måske ud at rejse? Eller hvad med at lave en syvdages single-challenge til dig selv?

3 Byen

Party on! Her er du nok lidt skeptisk, for hvor mange er reelt set blevet kærester, efter de har hooket op i byen? Der er sikkert mange, der ikke er, men der er altså også mange, som er. Og du behøver jo ikke nødvendigvis at hooke op med fyren samme aften. Det kan være, du skal holde ham lidt hen i noget tid og så få ham på krogen på den måde. Hvem ved? Måske er din drømmefyr ham, der fyrer den af midt på dansegulvet til næste fest.

4 Telefonen

Der findes uendelige muligheder i dag ved at bruge din telefon til at møde nye fyre. Først og fremmest er der Facebook, hvor du let kan tage kontakt til fyrene. Det er nok lidt grænseoverskridende for dig, og det forstår vi godt. Men så er der diverse datingapps som for eksempel Tinder og Happn. Hvis du har lidt svært ved at vide, hvordan du skal gribe det an, kan du få nogle gode råd her.

5 Vennerne

Har du flere gange sagt nej til, at din veninde skal præsentere dig for sin kollega eller ven? Det er da skørt. Det er en genial og oplagt mulighed for dig. Tænk, hvis ham fyren viser sig at være noget af det sødeste og lige noget for dig! Ham vil du da ikke gå glip af. Det kan være, du skal prøve at give det en chance, næste gang din veninde spørger dig.

6 Jobbet eller studiet

Den her måde er vist en af de bedst kendte måder. Der er et stort udvalg, og derfor er chancen også ret stor for, at du kan møde en sød, ny fyr. Så være open minded, så kan det være, du falder for den helt rigtige.

Continue Reading

More in Kærlighed

Til top