Connect with us

Er du overhovedet klar til at finde en kæreste?

Er du virkelig klar til kærlighed?

Kærlighed

Er du overhovedet klar til at finde en kæreste?

Du kunne godt tænke dig en kæreste, men det er ikke altid så let. Der er ikke den rette kemi, eller han stopper det, før du synes, det overhovedet er startet. Har du overvejet, at du måske ikke selv er klar til at finde den sande kærlighed? For at være klar skal du i hvert fald kunne sætte et stort fedt hak ud for de næste fire punkter.

Du er træt at alt det frem og tilbage

Måske vil man kalde dig for et under, hvis du ikke har oplevet følgende. Du vil rigtig gerne have fat i en fyr. Du spiller hard to get, du prøver at være sjovere, lidt smartere, lidt mere succesfuld. Du prøver at være noget, du tror, han gerne vil have. Han behandler dig ofte godt i starten, men som du lader din facade falde (for hvem kan holde en facade hele tiden?), jo mere mister han interessen.

Du gør, hvad du kan for at holde fat i hans opmærksomhed, men han glider ud af dine hænder, han glider væk fra dig. Det gør ondt, hvorfor kan han ikke lide dig, når du lader facaden falde lige så langsomt?

Det er ikke dig, den er gal med – der er bare ikke den rette kemi. Når du mister lysten til at være noget, du tror en fyr gerne vil have, men bare er dig selv helt fra starten, så er du mere klar til kærligheden. Du er klar til at møde en, hvor du kan være dig selv sammen med ham.

Det er vigtigt, at han vælger dig og vil dine venner

Jo jo, det kan være spændende, når han har meget travlt med sit arbejde, eller når han vælger at lave mange ting med sine venner. Han brænder åbenbart for sit arbejde og han er langt fra kedelig. Men hvornår er der tid til dig?

Det er ikke fordi, han skal droppe at se sine venner. Men når du synes, det er vigtigere, at han elsker at bruge meget tid med dig, end at han “virker spændende og sjov”, så ved du, at du er klar til kærligheden.

Og det samme gælder dig. Hvis I skal være sammen resten af livet, ja så skal man altså kunne holde hinanden ud. En af måderne man finder ud af det på er ved at være meget sammen.

Hvis I ikke vælger at bruge meget tid med hinanden, kan den ene ende med at føle sig nedprioriteret i forholdet. Og fortsætter det, så kan forholdet ikke holde i længden.

Du dropper de fjollede tanker

Måske synes du, det giver god mening, at han skal tjene mange penge, han skal invitere dig på rejser, han skal have en bil, han skal have sin egen lejlighed, han skal have skæg, han skal have en fed tøjsmag og så videre. Det lyder lidt kliché-agtigt at sige det, men det er altså det indre, der tæller.

At I har de samme værdier, at han behandler dig godt, at I har de samme drømme om fremtiden. Så vend ikke ryggen til en, der umiddelbart ikke virker til at være din type. Det kan være, du en dag bliver overrasket over de følelser, der begynder at dukke op.

Du er klar til at prøve noget nyt

Har du prøvet at finde kærligheden på de samme steder i laaaang tid, men der sker ikke noget? Men du bliver ved med at komme de steder, fordi der er sjovest. Desuden tror du også, at typen for dig helt sikkert er en, der kommer de samme steder.

Du kan sagtens tage fejl. Måske er typen du passer perfekt med, slet ikke en fyr, der kommer de samme steder som dig selv. Når du er klar til kærligheden, er du også klar til at prøve nye ting. Selvfølgelig handler det om kemi, men det handler også om at finde en fyr, med de samme værdier som dig. Ikke en der kan lide at drikke drinks samme sted, som du kan.

 

Shero

Continue Reading

More in Kærlighed

Til top