Connect with us

3 problemer du har i soveværelset, men ikke skal være bange for

Problemer i soveværelset

Sex

3 problemer du har i soveværelset, men ikke skal være bange for

Hvis vi lige skal være helt ærlige, så bekymrer vi os nok mere om de problemer i soveværelset, end hvad vi burde. De fleste er nemlig helt almindelige, selvom det godt kan være svært at tro.

Du har ikke længere lige så meget lyst som før

Det er helt normalt, at man knalder som kaniner, når man er nyforelsket. Lige så normalt er det, at din lyst til sex daler, når nyforelskelsen daler lidt og det bliver til en dyb kærlighed.

Med mindre du desideret ikke bryder dig om at være fysisk sammen med din kæreste, så er der intet problem. Der er jo mange måder, I kan gøre det lidt mere spændende på. Der er flere sex-kortspil, fortælle hinanden om fantasier og prøve nye stillinger.

Den bliver slap midt i det hele

Nogle fyre kan få problemer med at holde den stiv, når I har sex – og det er et langt større problem for ham end for dig. Du tror måske, at han ikke tænder så meget på dig, ik’? Sandheden er nok mere, at han har lidt præstationsangst.

Kys ham lidenskabeligt og flyt fokusset fra at han ikke kan få den op og stå til at han kan tilfredsstille dig på andre måder – og få ham til at gøre det.

Du har fået svært ved at få orgasme

Det plejede ikke at være et problem. Kan det være fordi, I ikke har sex lige så meget som i starten? Det skyldes nærmere, at du tænker for meget på nogle ting – nogle bekymringer. Måske har du haft et skænderi med en veninde, du føler, du har for meget at se til med skole og arbejde eller noget tredje.

Der er ikke andet at gøre, end at se lidt indad og få arbejdet med de ting, der generer dig. Konfrontér dine problemer, også selvom det måske er et emne, du ikke gider at bruge mere tid på – du er jo tydeligvis ikke afklaret med det.

Continue Reading

More in Sex

Til top