Connect with us

4 måder jeres sex ændrer sig på, når I har været sammen længe

Når sex ændrer sig, behøver det ikke være dårligt

Sex

4 måder jeres sex ændrer sig på, når I har været sammen længe

Sex er aldrig det samme. Heller ikke når du har været sammen med din kæreste i mange år. Sex ændrer sig hele tiden, altså jeres sex ændrer sig. Der er perioder, hvor I gør det ene. Så er der lige en periode, hvor I er helt vilde med at gøre det andet. Sådan bliver det ved med at være.

1 Du får mere selvværd

Når du har sex med en ny fyr, så er der måske lige nogle ting, som du er lidt usikker på. Synes han nu, du ser godt ud. Hvad tænker han om din røv. Kan han lide denne stilling. Kan han lide dit blowjob. Alle mulige tanker går gennem dit hoved i lang tid.

Men jo længere tid I har været sammen, jo mere kommer du til at hvile i dig selv og i hans selskab og jo bedre sex får I. For du vil lære at give slip, og ikke være usikker på dig selv. Nu vil du højst tænke på, hvor travlt du har for tiden.

2 Du lærer, hvad du kan lide

Hver mand, hver sine evner… i sengen. Det kan være, at din eks var super god med sine fingre. Det er din nye kæreste måske ikke. Men når du har lært, hvad han bare er megagod til i sengen, så bliver det en af favoritterne og jeres sex bliver bedre – fordi du ved, hvad du skal spørge efter.

3 Du lærer at kommunikere

Præcis og klar kommunikation i sengen er vigtig, hvis jeres sexliv skal være godt. Men det vigtigste er evnen til at sige ting på en måde, så det ikke sårer din kæreste. Hvis du tager samme blide irettesættende (for det er det jo, når du siger, hvordan han for eksempel skal slikke dig) måde med ind i diskussioner udenfor soveværelset, får I nogle meget bedre snakke, i stedet for store skænderier.

4 Du kommer til at kede dig

Ja, det gør du, men så er det godt, du blandt andet har os. Vi giver dig nemlig en hulens masse inspiration til soveværelset, hvis du gerne vil prøve lidt nyt derhjemme. Det kan være nye stillinger, nye lege, eller sjove ting I skal prøve, der kan give jeres forhold nyt liv.

 

Shero

Kilde: Hercampus

Continue Reading

More in Sex

Til top