Connect with us

Shero

7 ting du kan gøre, der får sex til at føles endnu bedre

Simple ting kan få sex til at føles bedre.

Sex

7 ting du kan gøre, der får sex til at føles endnu bedre

Sex er skønt og intimt. Sådan bør det i hvert fald være, for man kommer jo faktisk ikke tættere på et andet menneske end ved sex. Men hvis jeres sex allerede er godt, er der så nogle ting, der kan gøre det endnu bedre? Ja det er der.

1 Frække tanker

Start dagen med frække tanker. Har du nogle fantasier? Er der nogle ting, du godt kan lide, han gør ved dig? Tænk på ting som tænder dig. Og nej, du skal ikke tænke på de ting hele dagen, men hvis du af og til lige lader tankerne vandre mod frække minder og fantasier, så…. Ja, vi behøver vist ikke sige mere, du kan mærke det i kroppen…

2 Få styr på rodet

Hvis tankerne flyver rundt i hovedet, og du igen glemte at returnere blusen, som ikke passede, så kan du altså ikke have god sex. Nope, i løbet af dagen skal du have styr på de ting, du altid glemmer, men som bliver ved med at fylde dine tanker.

3 Undgå bestemte madvarer

I løbet af hele dagen er det en god idé at undgå bestemte madvarer, som gør dig oppustet, eller som fyrer op for prutter. Lad også den stærke mad ligge, som kan give rumlende mave, og hvad der ellers følger med. Yirks. Og det er bare nogle af de ting, du aldrig skal gøre inden sex.

4 Gør dig klar tidligt

Hvis du mener, at det er på tide med en intimbarbering, så lad være med at udskyde det lige inden akten. Gør det om morgenen, så din hud får lov til at hele i løbet af dagen. Jep, det er nemlig ret hårdt for huden at blive skrabet. Hvis du så lige tilføjer en mandekrop, som ligger og gnubber sig mod den følsomme hud – not good.

5 Send frække beskeder

Hold dine kort tæt på kroppen, men flirt med ham, som afhang dit liv af det. Det hjælper dig også med at tænke frække tanker i løbet af dagen.

6 Skift undertøj

Et par trusser, der bærer præg af en dag i et par stramme bukser, er ikke det frækkeste i verden. Skift til de frækkeste du har, dem du ved, han elsker. Snup også et hurtigt skyl under bruseren, bare så du lige bliver frisk forneden. Har du ikke tid til at hoppe under bruseren, kan du nå rigtig langt med en vaskeklud.

7 Smut tidligt fra jobbet

Hvis du stresser over ting, du lige skal nå, inden du smutter hjem plus ti andre gøremål, ja, så er du altså ikke afslappet, når du kommer hjem. Og der skal den jo stå på sexy time, så går det ikke at være stresset. Giv dig selv tid til at komme hjem, slappe af, så du kan være i nuet og nyde det – det er jo det, sex handler om.

 

Continue Reading

More in Sex

Til top