Foodiefying

Placeholder

Skøn

4 fejl du laver, når du reder dit hår

Lære at rede dit hår? Are you kidding? Det er jo bare at tage en børste og fyre den gennem lokkerne, og så er den ged ligesom barberet, ik’? Øh nej, og hvis du reder dit hår forkert, er det meget sværere at få langt og flot hår. Meganedtur. Så se her hvilke fejl, du skal undgå at lave, hvis du ikke vil ende med en super kort frisure, når du er 35 år, og dit hår bare ikke kan mere, fordi det er ødelagt.

1 Du reder det bare generelt ikke

Hvorfor skulle du, det bliver aldrig filtret? Kunne det være dig, der tænker det? Så er det en kæmpe fejl. Når du reder dit hår, så er det med til at sætte gang i den natulige olieproduktion i din hovedbund. Og det har den brug for, for at holde sig sund. Så kør nu bare børsten gennem dit hår hver morgen, ikke? Så ser det heller ikke så sove-agtig ud.

2 Du rengør ikke din børste

At du fjerner de hår, der ender med at sidde fast i børsten tæller altså ikke her, frøken. Vi mener, rengøre på den måde, hvor du går all in. Vasker den med shampoo eller en mild sæbe. Hvorfor? Fordi din børste bliver ret klam. Den er jo fuld af døde hudceller, fedt fra din hovedbund og støv.

3 Du starter ved rødderne

Altså man plejer jo at begynde fra bunden af, og der hvor det hele startede, er det ikke det man siger? Jo, men faktisk gælder det præcise modsatte, når du skal rede dit hår. Reder du fra hovedbunden, så er der mere af det filtrede hår, der samles. Og så står du tilbage med en høstak ved enderne.

4 Du reder dit hår, når det er vådt

Nok det ultimative største no no, når det kommer til at rede håret.  Med mindre du har en børste, der specielt er lavet til dit våde hår. Dit hår er nemlig langt fra smidigt og fleksibelt, når det er vådt. Så børst det inden. Og hvis du absolut skal børste det, mens det er vådt, så gør det, mens du har conditioner i det, og du bruger en bred-tandet kam. You are welcome.

 

Shero

Kilde: Gurl