Connect with us

4 grunde til, at du får bumser dernede

Hvad skal jeg gøre med mine bumser forneden?

Skøn

4 grunde til, at du får bumser dernede

Man kan få bumser mange mærkelige og irriterende steder, og et af de steder er altså dernede ved din vajayjay. Får du bumser forneden? Så er det en god idé at læse med, for det kan faktisk godt plejes og måske undgås.

1 Voksning

Det er faktisk en af de største grunde til bumser forneden. Vi har uendelig mange bakterier på vores hud, så hver gang der sker en irritation, som for eksempel at få hevet hår ud af huden med varm voks, åbnes en portal, som bakterierne kan komme igennem. Og bum, så har du dig en lille, fiks bums. Det samme gælder faktisk, når de nye hår vokser ud. Her åbnes også op, så der er fri adgang for bakterierne og dermed bumserne. Æv.

2 Sved

Hver gang du sveder, åbnes der op for muligheden for, at en bakterie kan vokse sig større. Du er måske allerede klar over det og kender det, fra når du sveder ved brysterne eller på ryggen og derfor får bumser. Der gælder altså det samme for din vajayjay. Du kan prøve at undgå det ved altid at gå i bad efter din træning. Så ophober bakterierne sig ikke i dine porer. Og husk nu: Ikke noget med at bruge skrap sæbe – brug altid intimsæbe, og vask forsigtigt.

3 Barbering

Ja, surprise – selvfølgelig skal barbering også være skyld i de irriterende bumser. Her gælder nogenlunde det samme som ved voksning. Når du barberer dig, laver du små bitte snit, som bakterier udefra er vilde med. Det vil sige, at du faktisk selv sætter bakterier fra din egen barberskraber i gang med at arbejde. Derfor er det vigtigt, at du husker at skifte barberbladet på skraberen jævnligt.

4 Tætsiddende, stramt tøj

Når du har tætsiddende, stramt tøj på, kan der let ophobe sig væsker som sved og cremerester på din hud. Løstsiddende og åndbart tøj kan reducere mængden af disse væsker i dit område forneden og derfor hjælpe mod bumser.

 

Der er heldigvis gode råd at hente, når det kommer til at pleje bumser dernede. Hvis du har slem akne, anbefaler vi, at du går til lægen og får noget mod det. Og ellers gælder ovenstående gode råd med løstsiddende, åndbart tøj, forsigtig vask og jævnlig udskiftning af barbergrej. 

 

Kilde: Womenshealthmag

Continue Reading

More in Skøn

Til top