Connect with us

Shero

5 skønhedsmyter du aldrig må tro på

Skøn

5 skønhedsmyter du aldrig må tro på

Du hører det ene gode skønhedsråd efter det andet og hvad gør du? Følger det slavisk, for det gav da egentlig ret god mening. Desværre er der nogle skønhedsråd, som er opstået ud af det blå og uden nogen god forklaring på, hvorfor det er sådan. Vi afliver myterne og giver dig en god forklaring på hvorfor.

1 Dine hår bliver kraftigere, når du barberer dem

Har du altid hørt, at dine hår bliver tykkere, når du først er begyndt at barbere dem? Det er helt forkert. Hår der endnu ikke er blevet barberet er tyndere ude på spidsen. Når du barberer dem væk, skærer du håret over, hvor det er tykkest. Derfor virker det tykkere, når det er på vej ud igen.

2 100 børstestrøg gør dit hår blankt

Tror du selv, at de hår bliver glat og skinnende af at blive redt igennem 100 gange? Det er jo ikke en magisk børste, vel. Børster du dit hår mange gange, kan det få dit hår til at knække. Men men men, hvis du bare børster det igennem et par gange, kan de naturlige olier fra din hovedbund godt give lidt shine.

3 Soldyrkning er perfekt til at komme af med bumser

Det bliver et stor nej herfra. Solen udtørrer din hud, og det kan øge talgproduktionen så du faktisk kan få endnu flere bumser. Hvis du tænker, at det plejer da at hjælpe på din urene hud, så husk på at du bliver jo mørkere i huden, når du får sol – din hudfarve kommer altså til at ligne bumsernes farve, så de forsvinder altså ikke, de camoufleres bare.

4 Du kan få hårprodukter, der fjerner spaltede spidser

Når vi nu så gerne vil have langt hår, kunne det være skønt med nogle produkter, der kunne fjerne de grimme, tørre og spaltede spidser. Desværre er sandheden bare, at du må få de irriterende spaltede spidser klippet af – olier og serummer kan hjælpe lidt på skaderne, men ikke fjerne dem helt.

5 Pigmentpletter er et tegn på alderdom

Det er langt fra sandt – det er jo ikke leverpletter vi snakker om. Pigmentpletter er oftest solskader i huden. Og det går helt tilbage til sol du har fået som barn og teenager. Så vil du gerne undgå at have pigmentpletter, når du engang rammer de 30 år, så er det på med en høj solfaktor fra foråret begynder og til efteråret er slut.

 

Continue Reading

More in Skøn

Til top