Connect with us

Shero

5 ting du kender, hvis du ikke ved meget om skønhed

Jeg forstår ikke, hvad produktet skal bruges til

Skøn

5 ting du kender, hvis du ikke ved meget om skønhed

Hvis du ikke ved meget om skønhed, fordi det basically ikke interesserer dig særlig meget, så kender du også de her lidt småpinlige situationer.

Du bruger produkterne forkert

Fordi du ikke ved en skid om skønhedsrutiner, ender du med at bruge produkterne helt forkert. Derfor er det også sket flere gange, at du er kommet til at bruge en ansigtmaske som håndcreme, og en body lotion som shampoo. Det er ikke fordi, du er fuldstændig dum, du registrerer det bare ikke rigtig, fordi det ikke interesserer dig.

Du lader som om, at du forstår, hvad dine veninder snakker om

Når dine veninder snakker om de nyeste makeuptrends, ved du på ingen måde, hvad de taler om. Det er som russisk for dig. Du prøver at lade som om, at du ved, hvad de taler om. Men du ligner blot et stort spørgsmålstegn, og de kender dig jo så godt. De har gennemskuet, at du er helt blank på det område.

3 Du forstår ikke, hvad produkterne skal bruges til

Du har flere produkter stående derhjemme på hylden, som du ikke ved, hvad skal bruges til. Du forstår ikke halvdelen af ordene på tuben, fordi det af en eller anden årsagen står på fransk. Det giver på ingen måde mening for dig. Det gør de enkelte ord på dansk egentlig heller ikke. Du forstår bare ikke skønheds-sprog. Det er vist ikke et ord, men det burde det være.

Du får ikke renset din hud

Fordi det ikke er det, du interesserer dig allermest for, får du ikke renset din (stakkels) hud. Måske renser du den kun et par gange om ugen, eller også renser du slet ikke din hud overhovedet. Men det er kun fordi, du ikke forstår vigtigheden i det. Under alle omstændigheder, kan vi godt fortælle dig, at det er en virkelig dårlig idé. Du burde rense din hud hver eneste dag.

Du sover altid før alle dine veninder

Du har været i byen sammen med pigerne, og du ender derfor med at sove hos en af dine veninder. Forskellen på dig og din veninde er bare, at du falder om på sengen med det samme i din brandert, og din veninde sover først en halv time efter dig, fordi hun lige skulle igennem hele sin beauty-rutine. Gæt hvem der har uren hud dagen efter?

 

Shero

Continue Reading

More in Skøn

Til top