Connect with us

6 fejl du laver, når du skal fjerne makeup

Hvordan kan jeg fjerne makeup?

Skøn

6 fejl du laver, når du skal fjerne makeup

Det er altid det mest irriterende ved ens rutine, at man skal fjerne makeup. Det er kedeligt, og det tager tid. Og så gør du det måske også forkert? Tjek disse fejl ud, og se, om det er tilfældet for dig.

1 Gnider dine øjne

Du bliver simpelthen nødt til at være mere forsigtig omkring dine øjne, for dette område er utrolig sensitivt. Det hjælper heller ikke en pind, at du står og gnider løs – det er ikke fordi, det får makeuppen af hurtigere. Du kan få hjælp til den helt rigtige metode lige her.

2 Vælger et forkert produkt

Bruger du vandfast makeup? Så skal du altså også have fat i en tilsvarende makeupfjerner. Det vil sige, du skal vælge den, der faktisk er lavet til at fjerne vandfast makeup.

3 Fokuserer kun på øjne og læber

Det mest synlige makeup, du har på, sidder måske på dine øjne og læber. Men har du glemt, at du også tog foundation eller pudder på i morges? Det skal også fjernes, så det ikke sidder og hygger sig på din hud hele natten.

4 Fugter ikke din hud bagefter

Det går ikke, at din hud tørrer helt ud, efter du har fjernet din makeup – og det vil den forsøge på, hvis du ikke bruger en fugtighedscreme bagefter.

5 Bruger samme vatrondel til hele ansigtet

Den må ikke være helt farvet til. Du skal altså kunne se det hvide fra din vatrondel, for ellers tværer du bare makeuppen rundt i dit ansigt, og så er det lidt som om, du mister pointen ved det hele. Makeuppen bliver ikke fjernet, men i stedet omrokeret.

6 Glemmer at fjerne den

Just don’t. Der kan ske alt for mange åndssvage ting med dit smukke ansigt, hvis du beholder makeuppen på hele natten…

 

Shero

Kilde: Gurl

Continue Reading

More in Skøn

Til top