Connect with us

6 situationer du kender, når du shopper badetøj

Jeg hader at shoppe bikini

Skøn

6 situationer du kender, når du shopper badetøj

Så er det ved at være den tid på året, hvor bikini- eller badedragthylden skal fyldes op med lidt nye farver og former. Det er aldrig helt til at finde ud af, hvad man skal vælge, og hvor den skal købes. Du har sikkert været ude at shoppe bikini eller badedragt flere gange før, så du genkender med garanti disse situationer.

1 Alt ser forkert ud i prøverummet

Ja, vi kan vist godt blive enige om, at prøverum ikke lige er sagen. Det er som om, kroppen ændrer sig fuldstændigt derinde. Der er varmt, dårligt lys, alt for mange spejle, og det er bare generelt et tarveligt rum. Men ved du hvad? Køb bikinien eller badedragten med hjem, og prøv den derhjemme, hvor du er vant til at tage dit tøj på. Ja, køb endda flere forskellige, så du kan finde din favorit. Men vær lige sikker på, at du kan returnere det igen. Som bonus kan du prøve badetøjet med dit strandoutfit på, fordi du er derhjemme, og du har mulighed for at gå rundt i badetøjet. Så kan du se, hvordan det rykker sig og sidder i bevægelse. Smart!

2 Du føler dig nøgen

Den nøgne følelse i prøvetrummet er ikke så rar. Hvis gardinet pludselig falder ned, eller det bliver hevet til siden? OMG! Og bare følelsen af at du står der nærmest helt nøgen et sted, hvor der egentlig er ret mange mennesker – altså på den anden side af væggene. No worries – du skal blot huske på, at alle de andre, der står i de andre båse, højst sandsynligt er lige så afklædte som dig og har det på præcis samme måde. Og gardinet falder ikke ned…

3 Du går i ét med bikinien eller badedragten

Du føler, at du har valgt den helt forkerte farve, fordi du bliver så umådelig bleg at se på, når du prøver badetøjet på. Men for det første er det altså ret fedt at være bleg, og for det andet så skal du huske på, at det altså er badetøj, altså noget du skal have på i solen. Det vil sige, at der er en ret stor chance for, at du får lidt farve på kroppen, og så kommer den jo automatisk til at se helt anderledes ud på din krop. Så det skal nok gå, farven behøver ikke at være perfekt med det samme. Og ellers så bare rock din bleghed!

4 Du vælger den forkerte type

Der findes såååååååååå mange forskellige typer bikinier og badedragter, det er jo helt vildt. Og derfor sker det også, at du vælger at prøve den helt forkerte. Den sidder helt galt og fjerner enten dine bryster helt eller viser dem alt for meget. Suk. Men der er hjælp at hente. Få fat i eksperterne. Ekspedienterne har styr på det, så søg hjælp. Du kan prøve at tage i en af de mange undertøjsbutikker, der oftest også sælger badetøj, og her kan du få gode råd. Hvis du ikke lige gider at smide 600 kroner efter nyt badetøj, så smut i en af de mange high street-butikker. Nu ved du jo, hvilken type du skal kigge efter.

5 Den er for lille eller for stor

Altså, er det bare dig, eller har du hængerøv i de bikinitrusser? Men toppen sidder perfekt. Argh. Det er da ikke til at finde ud af. Det er ret normalt at prøve badetøjet i den størrelse, man også bruger i undertøj, men det er ikke altid det bedste. Faktisk kan det godt være, du skal have en større eller mindre størrelse i trussen end i toppen. Jep, der kan sagtens være forskel. Så tænk over det, når du snupper bikinien med ind i prøverummet – eller med hjem.

6 Du giver op

Det er simpelthen umuligt, så du quitter. Der er intet, der sidder perfekt, og du føler dig slet ikke klar til at gå i en bikini eller badedragt den her sommer. Det er okay at have det sådan, men fat mod. Følg rådene her i artiklen, og se, om det kan hjælpe dig. Og så må du aldrig glemme, at du jo allerede er bikiniklar, selvom du ikke selv tror det.

Continue Reading

More in Skøn

Til top