Connect with us

7 makeupfejl du sikkert laver

Skøn

7 makeupfejl du sikkert laver

Det er bestemt ikke for sjov, når vi bruger tid foran spejlet. Vi vil gerne se naturlig skønne ud, men det kan altså godt være lidt af en udfordring. Også selvom vi gør det hele efter bedste evne. Men sandheden er, at vi bare gerne vil være effortlessly beautiful, men lidt går galt undervejs. Det er typisk disse syv makeupfejl, du begår, og sådan løser du dem.

1 Den forkerte farve foundation

Mange har fået at vide, at når de skal finde den rette foundation eller pudder, så skal de prøve farven på håndryggen eller på indersiden af håndleddet.

Men det er jo slet ikke dér, du bruger produkterne. Farverne skal passe til din hals, så du skal prøve farverne på din kæbelinje. På den måde kan du finde den helt rette farve og tone.

Spørg endelig om hjælp når du shopper, for det kan være lidt af en jungle – har du en gul, rød eller neutral undertone?

2 Foundation på tør hud

Når du endelig har fundet vej gennem junglen og står med den rette farve i hånden, så skal det jo også se lækkert ud. Men hvis din hud ikke er gennemfugtet, ender din foundation med at sidde i kager eller gøre det efter kort tid.

Sørger du for at have din hud gennemfugtet, så gør det underværker for din udstråling. Se her hvordan du får den smukkeste hud.

3 Du glemmer at vaske pensler

Med så kort tid de er på huden, kan de vel næppe blive beskidte. Øh, jo, megabeskidte. De bliver fulde af bakterier, og det kan være med til at give dig uren hud.

Vask dine pensler en gang om ugen og opbevar dem et lukket sted, hvor de ikke får støv og andre bakterier.

4 Du bruger ikke en base

Du vil gerne bruge øjenskygge, men den ender med at være svær at fordele, sidde i klumper og få en masse linjer. Ergo, den bliver hurtig grim.

Årsagen er sikkert, at du ikke har brugt den rigtige base under din øjenskygge.

Invester i en god øjenskygge primer og læg en øjenskygge i en lys nude farve. Nu har du det perfekte underlag til din farvede øjenskygge – eller du kan vælge at beholde det lyse look, som det er.

5 Du bruger den forkerte concealer

Der er to ting du kan bruge en concealer til, enten under øjnene til at dække mørke render, eller til at dække bumser.

Det betyder også, at du skal have to forskellige. Under øjnene skal du bruge en lidt lysere farve, der indeholder lysreflekterende pigmenter.

På bumser skal du bruge en i samme nuance som din hud, som du dupper ovenpå din foundation og giver et mat udtryk.

6 Solskinspudder i hele ansigtet

Sol og sommer er skønt, og vi får en varm brun farve. For at fremhæve den, bruger vi tit en solskinspudder, men men men den skal ikke i hele ansigtet.

Den skal med lette strøg ligges dér, hvor solen skinner. I panden, på kinderne, lidt på næsetippen og det nederste på hagen.

7 Vandfast mascara hver dag

Du kan være en af de få, hvor en almindelig mascara ikke vil sidde fast på dine vipper. Det kan være på grund af dine vipper, men oftest er det fordi, mascaraen er dårlig eller din ansigtscreme fugter dine vipper, og din mascara smitter af.

I hvert fald skal du passe på med at bruge vandfast mascara hver dag, fordi det udtørrer dine vipper, og du risikerer at tabe en masse.

8 Du lægger makeup i det forkerte lys

Hvis du skal på bar eller klub, så kan du godt lægge din makeup i dunkel belysning. Hvis ikke, så er det altså bedst, at du lægger den i naturlig dagslys, og gerne ved et vindue.

Det er jo dét lys, du går rundt i hele dagen, og så kan du se, hvad andre kommer til at se.

Continue Reading

More in Skøn

Til top