Foodiefying

Placeholder

Skøn

7 skønhedstrends der hittede i 2016, som bare skal uddø i 2017

Der er nye makeuptrends, der er fede og som holder i hundrede år. Og så er der de trends, som man enten ikke forstår, hvorfor overhovedet blev en trend, eller som man er blevet træt af, inden man nåede at tælle til tre.

Vi kan tillade os at sige det, fordi vi også er blevet lige lovlig glade for nogle af tendenserne. Men nu skal det være slut.

Advarsel: Lidt ironi kan forekomme. Men også kun lidt.

1 Contouring

Selvom vi stadig er vilde med Kim K og hele den klan, så er vi altså virkelig trætte af at skulle have fat i vores contouringsæt, så snart vi vågner. Altså vi har ikke naturligt markerede kindben og en smal næse. Vi ser jo slet ikke sådan ud, når vi er helt naturlige. Længe leve æblekinder og en næseryg, der er over en centimeter bred.

2 Mega fylde

Nu hvor vi er ved Kardashian-familien, så kan vi da også lige nævne de overdrevet fyldige læber, den familie har fået lavet sig. Ja, lige pointen – lavet sig. Det er ikke naturligt, og eftersom de er så skide hypet, så er det jo bare blevet et must for alle unge kvinder at skulle have megafyldige læber. Hvad er der nu galt i at have ganske almindelige læber – eller smalle læber. De har da fungeret så godt i mange år. Næ nej, vi synes at den trend med at sprøjte fylde i læberne skal dø.

3 Winged eyeliner

Jo jo, det ser da ret sejt ud, og man bliver lidt en femme fatale, men det er det mest irriterende at skulle lave. Den første du laver er bare on point. Den næste er not so much. Du ender med at fjerne begge og bare droppe eyelineren helt. Why even bother? Alligevel har du forsøgt dig gang på gang, og det bliver bare aldrig godt.

4 Laaaaange negle

En ting er, at du kan prikke et øje ud med de klør. En anden ting er, at der kan samle sig pænt meget skidt og snavs under de negle – det er knap så nice. Og kan du overhovedet tørre dig selv med de negle der? Euw, vi vil ikke engang tænke tanken.

5 Gråt hår

Nej og nej og bare nej. Der er absolut intet i vejen med at få grå hår – når de kommer naturligt. Du skal ikke farve dit hår helt gråt, som var du 80 år. Nej, nyd at du er ung og ingen grå har, mens du kan. De skal nok komme, og så ender du med at dække dem med en anden farve.

6 Markerede bryn

Det er ikke, fordi vi hepper på at usynlige bryn bliver et hit i 2017, men vi er så trætte af at se de der Instagram-bryn. Du ved, dem der ligner, at de er lavet efter en skabelon. Hårene ser man næsten ikke, fordi de er malet til med en mørk brynfarve. Og Gud forbyde, at du kan spotte lidt hud mellem hårene i din bryn – næ nej, jo mørkere jo bedre (ja, det er ironisk ment). Det er ikke, fordi vi selv gider at have monobrow, men plukning, mangel på samme og vilde bryn kan tage overhånd.

7 Highlight amok

Man ender med at ligne en diskokugle, fordi der bliver brugt så meget hightligter. På kindben, på næseryg, på hage, på pande og under øjenbrynene. Nå ja, og i øjenkrogene. Det er ligefør, man giver genskin i måneskæret – så bliver man i hvert fald aldrig væk.

 

Makeuptrends er der nok af. Tager de nogle gange overhånd? Hvad synes du?

Shero