Foodiefying

Placeholder

Skøn

7 tanker, som kun piger med uren hud forstår

Argh, det er det værste! Du står og skal ud, laver et sidste tjek i spejlet, og så ser du det. En stor fed bums er på vej. Den dukkede op på ingen tid. Andre er nok ret ligeglade med, om du lige har en bums eller to – vi synes bare selv, det er meganederen, når de bumser dukker op. Måske gør du noget, der giver dig bumser, der er jo overraskende grunde til, at du får dem.

Uanset hvad, har du haft bare en enkelt bums, har du helt sikkert haft de her syv reaktioner.

Det er ret så svært at vurdere, om den skal poppes

Du ved jo godt, at du ikke må presse den. Og du gør meget for at lade være. Alligevel, hvis den bliver helt betændt, skal det jo også ud.

Men trykker du, før den er moden, så ødelægger du det hele – og der kommer et sår. Trykker man for sent, går man rundt med en gul bums, som helt sikkert lyser op. Men hvor lang tid skal man være af sted i dag? Har man mulighed for at trykke undervejs? De strategiske overvejelser vil ingen ende tage. Men når den er klar, så skal den presses på den rigtige måde, så du ikke ender med et krater af et sår.

2 Det er forbandet svært ikke at røre

Især hvis der er kommet en ny bums. Du skal hele tiden mærke den med fingeren. Hvorfor!? Fordi det er rart lige at mærke smerten? For at fortælle den, at man ikke har glemt den? For at se om den på magisk vis skulle være forsvundet? Eller for at sikre sig, at den ikke får børn i løbet af dagen? Sikkert alle fire ting.

Du sætter dig strategisk

Der er bare ikke noget værre end modlys! Så når du går ind i et rum eller sætter sig ved et bord, prøver du desperat at sætte dig med ryggen mod vinduet. Det kan godt blive lidt af en kamp, hvis mormor absolut vil have den gode stol …

Foundation er din bedste ven

Du ved godt, at det er tydeligt, at du bruger ret meget makeup. Men det er stadig bedre, end at du er hende med uren hud. Foundation og concealer er vejen frem – og gerne flere lag i løbet af dagen. Man ved jo godt, at det egentlig ville være bedst at lade huden ånde, men det er bare nemmere sagt end gjort.

Du bruger alle dine penge på hudpleje

Du bliver ikke bare lidt desperat, men megadesperat. Derfor forsvarer du det også over for dig selv at du bruger uendeligt mange penge på hudpleje, nye cremer, kosmetologer og så videre. Hvis der kommer en ny creme på markedet, skal den, dens serum-søster og vask-lillebror da også med i shoppingkurven. For du vil gerne forkæle din hud, på den helt rigtige måde, så den bliver glad for dig og ikke giver dig .

Samtidig spørger du din veninde med den perfekte hud om, hvad hun bruger. Som regel er det en eller anden ligegyldig creme og ingen ansigtsrens. Så går du i butikken igen og køber dig endnu mere fattig.

Du prøver at holde dig fra billeder

Vil din veninde lige hurtigt tage en selfie med dig? Og har du ikke tjekket din makeup for nylig eller lyset står helt forkert, så er det bare ikke særlig sjovt. Men det er heller ikke sjovt at indrømme, at ens hud er for grim til billeder lige nu! The struggle is real, og du vil gerne være superfotogen.

7 At sove hos en fyr for første gang er vildt besværligt

Det er da spændende, når du skal sove hos en ny fyr for første gang. Men ikke helt ligeså meget, når du lider af uren hud. Så farer tankerne nemlig rundt. Kan du lige nå på badeværelset om morgenen og tjekke for nye udbrud? Hvordan kan du sørge for, at han ikke ser dine bumser? Kan du ligge med dynen lidt oppe over hovedet? Der er mange ting at tage hensyn til!

 

Shero