Connect with us

Bliver du brun, hvis du bruger solcreme? Få svaret her

Kan jeg blive brun med solcreme?

Skøn

Bliver du brun, hvis du bruger solcreme? Få svaret her

Hvor mange gange har du mon tænkt, at det nok liiiige går, hvis du dropper solcremen i dag? Du skal jo have bare ben til festen fredag, så du skal lige nå at blive brun inden. Det er så utrolig vigtigt at bruge solcreme, og det ved du sikkert godt. Solcreme beskytter mod solens onde onde stråler, som kan gøre dig meget forbrændt. Og når skaden er sket, kan skaden blive endnu større. Det nytter ikke noget at udsætte sig selv for livsfarlige situationer, men det er jo ikke let, hvis du går og tror, at du ikke kan blive brun med det hvide stads på kroppen. Men frygt ej…

Lækker tan på vej til dig med solcreme på

Jep, du læste rigtigt, du kan SAGTENS blive brun, hvis du har solcreme på. No problemo! Jo jo, det kan godt være, at det tager lidt ekstra tid, men til gengæld kan du have lidt bedre samvittighed og være lidt mere rolig, fordi du har beskyttet dig ordentligt. Når du soler dig helt uden at have solcreme på, er den brunhed, du får, faktisk mere hen ad en rød farve. Omvendt er det, hvis du bruger solcreme. Her får huden meget bedre tid til at bygge farven op, så du får en lækker tan, der varer lang tid.

But how?

Når din hud får farve, er det faktisk et tegn på, at din hud er skadet. Huden producerer det kemiske pigment melanin, når din hud udsættes for UV-stråler. Det er det, der giver din hud en mørkere tone, når du har været i solen. Når du så tager solcreme på, skal du forestille dig, at du tager solbriller på kroppen. Her lukkes kun noget lys ind, ligesom når du har solbriller for øjnene. Men det er altså ikke alt lys og dermed ikke alle UV-stråler, der holdes tilbage, og det er grunden til, at du stadig kan blive brun med solcreme på kroppen. Det går som sagt bare lidt langsommere.

news to you – du kan sagtens blive brun, når du bruger solcreme!

Kilde: Stylecaster, Dailymail

 

Continue Reading

More in Skøn

Til top