Connect with us

De 5 ting der får din parfume til at holde hele dagen

Sådan får du din parfume til at holde

Skøn

De 5 ting der får din parfume til at holde hele dagen

Det er jo ikke for sjov, du bruger parfume, vel? Du elsker duften, og vil gerne forkæle alle der kommer tæt på dig, med denne duft. Derfor er det supernederen, når den fordufter i løbet af dagen. En ting er, at din næse vænner sig til duften, selvom du stadig dufter dejligt. En anden er, når du rent faktisk ikke dufter længere. Vi lærer dig, hvordan du får din parfume til at holde længere.

Køb den rigtige

Selvom mange parfumer dufter dejligt, er det ikke sikkert, de holder længe på din hud. Mmmhmm, meganedtur. Skal den holde mere end nogle timer, skal du investere i en kvalitetsparfume, der har en god bund. Parfumer er delt i bund-, midte- og topnoter. Har din parfume en kraftig bund, vil den holde længere. På den måde bruger du også mindre hver gang, og så går der længere tid, før den er brugt op.

Fugt

Parfumen holder længere, hvis din hud er fugtet, når du sprayer den på. Brug en bodylotion uden parfume, det sted hvor pulsen slår. Hvis der findes en bodylotion i samme serie som din parfume, er det en rigtig god idé at bruge den inden parfumen.

Spray på børsten

Jep, din hårbørste. Så snart du har givet din hårbørste et lille parfumesprøjt, kører du den gennem dit hår. Vupti, så dufter dit flagrende hår også skønt, og det kommer til at virke som om, det er parfumen på din hud, der dufter.

Pas på den stærke mad

Hvidløg, karry og stærk mad har altså en tendens til at få dig til at lugte lidt, når du sveder – selvom du bruger deo. Den stærke svedlugt vil overtage din parfume, og det er da lidt synd for den, ik’?

Gå i det rette tøj

Har du ikke lagt mærke til, at der er noget tøj, der bare gør, at du lugter hurtigt af sved? Hvad sker der lige for det!? Men vil du dufte dejligt af parfume, så er det med at undgå det materiale og på med noget let og lækkert, som din hud under armene kan ånde i.

 

Shero

Continue Reading

More in Skøn

Til top