Foodiefying

Placeholder

Skøn

Der er blevet lavet en app, der hjælper dig med at rede hår

Der er mange ting, vi ikke har styr på her i livet, men man skulle tro, at én af de ting, vi har helt styr på er at rede hår. Men åbenbart ikke, hvis du altså spørger selskaberne L’Oreal og Withings. De har nemlig lavet verdens første smartbørste.

Den har fået navnet Kératase Hair Coach og kan ved hjælp af sensorer tælle antallet af ødelagte hår, afgøre om dit hår er vådt eller tørt og analysere, hvor skadet dit hår er for at hjælpe dig med at passe bedre på dit hår. Hvilket jo er meget smart, hvis du ønsker at få længere hår. Hvis du gerne vil have længere hår, burde du også læse vores tips til dette, her.

Den lyder jo virkelig smart, hvis du gerne vil holde øje med, at du ikke smadrer dit hår fuldstændig, men vi bliver nødt til at påpege, hvor latterligt det er, at den kan afgøre om dit hår er vådt eller tørt. Det er jo også meget nemt at finde ud af selv med fingrene. Men fred være med det, for ellers virker den altså meget smart.

 

 

L'Oreal
L’Oreal

 

Hvorfor er den så smart?

Ifølge forskerne hos L’Oreal, ødelægger du dit hår, når du børster dit hår for hårdt, hvilket også kan være årsagen til dine spaltede spidser. Kérastase Hair Coach børsten minimerer disse risici ved hjælp af dens sensorer, og giver dig informationer om dit hårs sundhed samt dine børstemetoder. Den fortæller dig altså, når du reder dit hår alt for hårdt, så du ikke længere skal ødelægge dit hår.

Når smartbørsten har registreret informationerne om dit hår, sender den dem til app’en på din telefon, så du kan se, hvad dit hårs sundhed scorer af point, om du børster dit hår korrekt, og du får endda personlige råd til at behandle dit hår bedre.

Den skulle endda kunne tage vejr og luftfugtighed i betragtning og give dig indsigt i, hvor kruset, tørt, spaltet og skadet dit hår er.

Den hjælper dig altså med at få den bedste hårdag, ever.

Børsten bliver sat til salg midt i 2017 og kan til den tid købes her.

Hvis du ikke har lyst til kaste penge efter en smartbørste, kan du også tage denne gratis ti sekunders test, for at finde ud af, om du har sundt hår.

 

Shero

 

Kilde: MarieClaire, L’Oreal