Connect with us

Overraskende grunde til at din hud bliver fedtet

Fedtet hud er så nederen

Skøn

Overraskende grunde til at din hud bliver fedtet

Hvad er det, der får din hud til at skinne som solen? Og det er altså ikke på en god måde… Hvorfor er det lige, at din hud begynder at producere så meget olie, at der ville være nok til en olielampe? Der kan være flere grunde til, at du får fedtet hud.

Får du mange mælkeprodukter?

Mælk indeholder helt naturligt mange hormoner, og det er der altså nogen, der reagerer på. Det kan for eksempel være ved at få uren hud, eller at den begynder at fedte.

Løsningen? Undgå mælkeprodukter. Der er mange andre alternativer, der ikke indeholder komælk. Det kan være gedeost eller rismælk, mandelmælk eller soyamælk. Med hold lige øje med sukker indholdet, for det kan altså være højt i nogle af produkterne.

Har du styr på hormonerne?

Det er ikke kun hormoner fra mælkeprodukter, der kan påvirke din hud. Den naturlige cyklus din krop går gennem hver måned, påvirker dig lige så meget. Jep, vi snakker især om menses-bumser her. Og i den periode er der altså mange, der får en olieret hud. Er det dig? Måske er der nogle andre dage i løbet af din cyklus, hvor din hud fedter. Hold lige øje med det.

Løsningen? Når du har fundet ud af, hvilke dage i din cyklus du har fedtet hud, så kan du sætte ekstra ind dér. Prøv med en afrensende og matterende lermaske, der kan holde olieproduktionen nede på netop de kritiske dage.

Bruger du det rigtige?

Det er svært at holde styr på hudplejejunglen, men det gør det ikke mindre vigtigt. Bruger du den forkerte pleje i forhold til din hudtype, så kan du blive vildt tør i huden, eller begynde at fedte supermeget. Ingen af delene er specielt nice. Er du i tvivl om, hvad du skal bruge, og hvordan du skal gøre, så bliv meget klogere her og her.

 

Shero

Continue Reading

More in Skøn

Til top