Foodiefying

Placeholder

Skøn

8 tips til den mest optimale barbering

Vinteren og mørket er over os, men det er ikke ensbetydende med, at dine ben skal være pakket ind i lange hår. Barberede ben kan hjælpe dig til at føle dig endnu lækrere, så ind i badet, og kom i gang med at barbere ben.

Når du barberer dine ben, er det med intentionen om at gøre dem lækre og bløde. Men det er ikke altid lige, det der sker. Prøv disse tips til at barbere ben, og se, om du får succes.

1 Lad barberingen være det sidste i din badrutine

Vandet blødgør hårene på dine ben, og det er lettere at barbere dem, når de er bløde. Det fungerer derfor bedst, hvis dine ben får så meget vand som muligt, før du giver dig i kast med barberingen.

2 Brug balsam

Normalvis ville du nok bruge barbercreme eller måske endda ingenting. Barbercreme er fint at bruge, men du løber med garanti hurtigt tør for det, og så er det også dyrere. I stedet kan du prøve at bruge din balsam. Den er lige ved hånden og er faktisk et rigtig godt alternativ til barbercremen, fordi den tilføjer blødhed til hårene.

3 Tryk ikke for hårdt

Det er vigtigt, at du er forsigtig, når du barberer dine ben, for du har at gøre med et skarpt barberblad. Et godt råd er, at du tager flere runder med let hånd i stedet for en enkel runde med hårdt tryk.

4 Barber først med hårene og så mod hårene

Selvom det letteste og hurtigste måske er at barbere ben mod hårene, vil benene faktisk blive meget gladere for det modsatte. På den måde kan du undgå indgroede hår og infektioner heri.

5 Sørg for at bruge en nyere barberskraber

Lige så snart du kan mærke, at barberbladet er ved at blive sløvt, og du ved, det er gammelt, så skift det ud! Der er ikke noget værre for din hud end et gammelt, sløvt barberblad. Det bedste for dig er faktisk at skifte barberbladet hver femte til tiende barbering.

6 Afslut med koldt vand

Det kolde gys kan hjælpe med at lukke dine porer på benene, så forbered dig på chokket, og skru så op for det kolde vand. Som bonus er chokket for din krop også godt for dit blodomløb.

7 Undgå stramt tøj lige efter barberingen

Tætsiddende tøj kan let irritere huden, lige efter du har barberet dig. Så frem med joggingtøjet eller sommerkjolen lige bagefter. Du kan selvfølgelig også bare rende nøgen rundt – det er da også dejligt befriende.

8 Smør benene ind

Benene har brug for fugt, så brug en lækker bodylotion eller måske en kokosolie, der er med til at fugte og blødgøre dine ben.

Et sidste bonustip er, at du selvfølgelig har andre muligheder for at fjerne hår end ved at barbere ben. Der findes alt fra laser til voks. Her på redaktionen har vi for eksempel prøvet os frem med epilering, som fjerner hårene med rod. Ulempen er dog, at det ikke er helt smertefrit, og det er vi et levende bevis på. Tjek selv videoen her, hvor vi udsatte Rebeca for den smertefulde metode.

 

Shero

Kilde: gurl.com