Connect with us

10 tips så du kan tabe dig uden at prøve på det

Sund

10 tips så du kan tabe dig uden at prøve på det

Vægttab behøver ikke være så svært. Der er nogle simple ting du kan gøre hver dag, som ikke inkluderer løbebånd eller broccoli, og som alligevel virker.

Hvis du bruger disse ti tricks i din hverdag, vil du hurtigt få synlige resultater – og føle dig mere frisk og sund.

1 Drik et glas vand før hvert måltid

Det vil gøre, at du føler dig øjeblikkelig velhydreret og mere mæt, så du spiser meget mindre.

2 Lav bittesmå ændringer ved hvert måltid

Hvis du nu tager olie-eddike-dressingen i stedet for den fede, cremede, vil det gøre en kæmpe forskel i det lange løb. Og hvis du vælger frisk frugt i stedet for tørret, kan du spare mange kalorier. Det behøver ikke være ændringer, der har stor betydning for dig, men de små ting, som du egentlig er ligeglad med. Det kan du jo lige så godt ændre, så du bliver sundest muligt.

3 Ta’ et stykke mørk chokolade til dessert

I stedet for at gå i krig i småkagerne eller bland-selv-slikket, så prøv med et par stykker mørk chokolade. I starten vil det måske ikke føles lige så tilfredsstillende, men man kan godt lære sig selv at nyde det – og langsomt vil du ikke have (lige så meget) lyst til sukker.

4 Tænk over portionsstørrelse

Hvis du gerne vil tabe dig, er det bedste sted at starte, ved dine portioner. Du kan som sådan godt spise hvad du vil, så længe portionerne ikke er enorme. Som regel er det nemmere at spise mindre af noget, end at udelukke fødevarer helt. Så tænk over dine portioner til alle måltider, læg dine snacks frem, så du ikke bare griber fra posen, brug mindre tallerkener, så du snyder din hjerne til at tro, at portionerne er større og pak maden væk med det samme når du har anrettet på din tallerken, så du ikke bliver fristet til at tage anden og tredje gang – selvom du er mæt.

5 Bevæg dig lidt mere

Du behøver ikke stå i fitnesscenteret en time om dagen for at tabe dig. Du skal bare tænke over, at du får rørt dig så meget som muligt. Tag cyklen eller gå, så snart du kan. Gå tur med dine kollegaer i stedet for at sidde stille i mødelokalet, tag altid trappen i stedet for elevatoren eller rulletrappen og parkér gerne lidt længere væk.

6 Lad være med at drikke dine kalorier

Det er én af de mest sædvanlige grunde til, at du ikke ser resultater. Der slipper hurtigt så mange kalorier ned, hvis du drikker sukkerholdige væsker. Det er ikke kun sodavand, men også mange juicer, to-go kaffer og vin. Hvis du holder dig til vand – piftet op med friske bær eller noget grønt, så vil du meget hurtigere tabe dig.

7 Vær ikke sulten alt for længe

En snert af sult er der ikke nogen, der tager skade af, men at sulte dig selv for at have plads til desserten, er ødelæggende både for dit forhold til mad og for dit vægttab. Spis solide måltider jævnt fordelt over dagen – så er der også plads til desserten i ny og næ – men ikke til at spise hele kagen!

8 Snack protein- og fiberrigt

Det er helt fint at snacke, når den lille sult melder sig. Bare sørg for at spise mellemmåltider, der gør noget for dig – og nej, det gør en donut og en sodavand ikke! Spis noget lækkert, der indeholder protein og fibre, så du bliver mæt og stabiliserer dit blodsukker.

9 Spis let, tidlig aftensmad

Prøv at holde dit aftensmåltid til cirka 25% af dit samlede indtag på hele dagen, og spis gerne to til tre timer før du går i seng. På den måde føler du dig lettere, når du går i seng, og det vil være nemmere for dig at fordøje maden og dermed sove, end hvis du spiser en kæmpe portion lige inden du hopper i seng.

10 Sov mere

Hvis du er træt, orker du ingenting. Så får du måske ikke trænet, og du spiser mere for at holde dig vågen. Det er alt sammen ikke godt for dit vægttab. Så prioriter din søvn – den er altså vigtigere end man lige tror.

Shero

Kilde: Health Magazine

Continue Reading

More in Sund

Til top