Connect with us

4 fitnessøvelser der giver bedre sex

4 fitnessøvelser der giver bedre sex

Sund

4 fitnessøvelser der giver bedre sex

Kan du godt lide at tage en tur i fitness på løbebåndet, på maskinerne eller på et af de mange hold? Hvis ja, skal du helt klart læse med her, for der er fire fitnessøvelser der giver bedre sex.

Fitness og motion er nemlig ikke kun godt for din krop, men også for dit sexliv. I samarbejde med Mathilde Mackowski, stifter af Sinful.dk, giver vi dig fire øvelser, der direkte påvirker kvaliteten af dit sexliv – naturligvis til det bedre.

 

Disse fire fitnessøvelser giver dig bedre sex

1 Planken

Dette er en af de bedste måder at styrke hele din krop på, mens du fokuserer på din balance. Og så kan planken samtidig gøre dit sexliv meget bedre.

For der findes mange sexstillinger, hvor din udholdenhed spiller en stor rolle. Når du rider din fyr, gør det helt klart en forskel, at du kan fokusere på jeres orgasme, og at balancen er god.

For slet ikke at nævne Doggy style. Der er det en fordel, at du har stærke arme og en stærk core. Det er en af de bedste fitnessøvelser, der giver bedre sex.

2 ”Open-leg Rocker”

I denne pilatesøvelse sidder du op med strakt ryg og ben, som du holder fast i et åbent V, mens du balancerer på dit haleben. Og så ruller du simpelthen om på ryggen – og op igen. Og hvad skal det så gøre godt for?

”Positionen Open-leg rocker har stor betydning for forbedring af din balance gennem kontrol over din core og styrke. Når vi styrker vores core, som også spænder op i bækkenringen, lænden og mavemuskler, vækker det ikke kun vores muskler, men styrker også vores seksuelle nydelse,” fortæller pilatestræner Risa Sheppard til Livestrong.com.

Og vi vil hellere end gerne lave fitnessøvelser, der giver bedre sex.

3 Bækkenbundsøvelser

Disse øvelser er ekstremt gode, når du vil have bedre sex. Faktisk er der kvinder, der kan få orgasme, kun ved at lave denne form for øvelser. Det er nemlig dit underliv, du træner. På den måde kan du meget bedre kontrollere dine muskler under sex, hvorved du kan opnå en crazy orgasme.

Nogle populære bækkenbundsøvelser er for eksempel bro, squat op ad en væg eller sprællemænd. Er det ikke lige dig, kan du gøre det i dit eget soveværelse ved brug af bækkenbundskugler som Smartballs DUO. Det er to kugler, der roterer, når du bevæger dig.

Hvem siger, at træning ikke både skal være godt og nydelsesfyldt på samme tid?

4 Du kan cykle dig til orgasme

Det er faktisk også muligt at få en orgasme, mens du træner. For eksempel i spinninglokalet.

Hvis du vipper din hofte fremad, mens du sidder på cyklen, øges friktionen mellem sædet og din klitoris. Og det kan nemlig give dig en orgasme.

Ifølge en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut ligger fitness i top fem over danskernes yndlingssport. Hvem kan sige nej til motion, et bedre sexliv OG orgasmer under træning?

Continue Reading

More in Sund

Til top