Connect with us

5 ting der sker med din krop, når du spiser grøntsager

Hvorfor skal jeg spise grøntsager?

Sund

5 ting der sker med din krop, når du spiser grøntsager

Da du var lille kæmpede dine forældre sikkert med at få dig til at spise al den broccoli, de havde lagt på din tallerken. Det var der en grund til. Det er nemlig vigtigt, at du får spist dine grøntsager! Ja, ja, mor, det skal jeg nok. Neeeej, seriøst – vi mener det. Du skal spise grøntsager! Læs selv, hvorfor det er så vigtigt.

1 Dit fordøjelsessystem bliver bedre

Grøntsager har et højt indhold af fibre, og det betyder, at dit fordøjelsessystem vil arbejde oftere og mere effektivt, når du spiser flere grøntsager. Det er bare vigtigt at huske på, at når du får flere fibre, så skal du også sørge for at få mere vand. Ellers kan du risikere at få forstoppelse, og deeeet er vist ikke så sjovt. Så fyld vandflasken flere gange dagligt.

Hvis du slet ikke er vant til at spise grøntsager, så start stille og roligt. Så vænner dit tarmsystem sig langsomt til de mange fibre. Det går jo heller ikke, hvis du pludselig ender med at døje med diarré, og det kan du godt risikere, hvis du kaster grøntsager ind hele tiden.

2 Dine chancer for at leve længere øges

Det er ikke kun sportsgrene, der kan øge dine chancer for at leve længere – også grøntsagerne kan have en indvirkning. En undersøgelse viser nemlig, at hvis du spiser mere en fem portioner grønt og frugt om dagen (4-500 gram) kan det reducere risikoen for hjerteanfald, hjertestop, kræft og tidlig død. Det er da for vildt! Hvem vil ikke gerne undgå det?

3 Din hud vil se bedre ud end nogensinde før

Du kender sikkert den der fedtede hud, du ofte får efter at være gået sukkeramok. Din hud vil virkelig takke dig, hvis du har et dagligt indtag af grøntsager. Grøntsagernes vitaminer og høje vandindhold kan nemlig forbedre din huds tekstur og udseende, fordi din hud hydreres. Især røde og orange grøntsager er gode for huden, fordi de indeholder antioxidanten beta-karoten, som hjælper med at beskytte huden mod solen. Så spis dig til en smuk og strålende hud!

4 Du vil ikke blive ramt af sygdom så ofte

A-vitamin holder dine øjne og hud sund og kan beskytte din krop mod infektioner. Hvis du gerne vil have de grøntsager, der er spækket med A-vitamin, skal du gå efter: sød kartoffel, gulerod, spinat, salat, tomat og vandmelon.

Grøntsager indeholder også en del C-vitamin, som har en god indvirkning på dit helbred. Vitaminet hjælper nemlig med at hele sår og skader og hjælper også på din mundhygiejne. Du ved det sikkert godt, men du får den lige igen: Holder du dine tænder sunde, hjælper det med at holde resten af kroppen sund.

5 Dit stressniveau vil dale

Mange af os tyer til alverdens junk, når vi skal trøste os selv lidt – og det skal man ofte i en stresset situation. Men alt det junk hjælper slet ikke, i hvert fald ikke på kroppens helbred. I stedet skal du vælge grøntsager. Hvis du spiser grøntsager, når du er stresset, kan det hjælpe med at genoprette det magnesium og de C-vitaminer, du har mistet, når du har stresset over noget. Oven i det får du også omega-3 og B-vitamin fra grøntsagerne, som er bevist kan nedsætte risikoen for angst og depression.

 

Kilde: Hello Giggles

Continue Reading

More in Sund

Til top