Connect with us

Shero

5 ting du aldrig skal gøre inden din træning

det skal du ikke gøre inden træning

Sund

5 ting du aldrig skal gøre inden din træning

Når man nu endelig er kommet ned i centeret, vil man også gerne have så meget ud af det, som muligt. Derfor er der her fem ting, som du aldrig skal gøre inden træning.

Spise for meget mad

Et godt pre-workout-måltid er yderst vigtigt for at få en god træning, men tænk over ikke at spise dig stopmæt. Selv hvis du er meget sulten, så kontroller din portionsstørrelse, så du ikke bare æder, til du ikke kan mere. Det kan nemlig ødelægge din træning, hvis du har kvalme, føler dig langsom eller oppustet. Pas også på med for mange kosttilskud – nogle af dem giver hjertebanken, som kan blive ubehageligt mens du træner.

Sove for meget

Har du sovet alt for lidt i nat? Så lad være med at træne – og få hvilet dig i stedet.

Er du derimod bare lidt eftermiddagssløv, så kan du godt tage en hurtig nap inden træning – men ikke mere end 30 minutter. For hvis du sover mere end det, vil du opleve at være sløv og endnu mere drænet for energi.

Stresse

En almindelig hverdag med alverdens gøremål vil unægtelig gøre dig lidt stresset til tider. Men det er vigtigt at holde øje med, om det bliver mere kronisk stress, og om det forringer eller forbedrer din ydelsesevne. Både på arbejde og i træningscenteret.

Øv dig i at stresse lidt ned, både i din hverdag, men også inden din træning. Så får du mest ud af den.

4 Lave for meget udstrækning

Har du altid fået at vide, at du skal strække godt uden inden du løfter vægte? Det er ikke altid den bedste løsning. Statiske stræk, hvor du bare står stille, giver ikke ret meget varme i kroppen – og bibeholder din puls i hvilefasen.

Få i stedet pulsen op ved at sjippe eller lave øvelser som burpees, så vil din krop være klar til at løfte.

Mange og lange stræk – især når du er kold – kan give dig skader.

5 Dyrke for meget cardio

Du skal altid starte med din styrketræning – og så dyrke cardio eller HIIT bagefter. Når du styrketræner opbygger du muskler – og derfor har du brug for en masse kræfter. Det er nemmere at dyrke cardio når musklerne er lidt trætte, end det er at styrketræne, når man er træt.

Continue Reading

More in Sund

Til top