Connect with us

Shero

6 sexede grunde til at du skal gå i fitnesscentret

Der er flere fordele ved at træne

Sund

6 sexede grunde til at du skal gå i fitnesscentret

Du behøver ikke kun bruge dit fitnesscenter til at tabe dig eller opbygge muskler, der er flere fordele ved at træne. Der findes nemlig en del sexede grunde til eller undskyldninger for at tage afsted.

Ham den lækre

Du har al mulighed i verden for at holde øje med den mørklødede, sexede fyr med de grønne øjne. Og det er helt uden, at det virker mærkeligt og stalkeragtigt – du er jo bare dernede for at træne, ligesom han er. Det kan kun være et tilfælde, at I skal bruge de maskiner, der står lige ved siden af hinanden.

Træningstøj

Dit træningsoutfit er on fleek! Træningstights holder alt på plads inklusiv mavedellen, og de gør bare noget fantastisk for dine ben.

Svedige selfies

Glinsende sved. Det kan da kun forbindes med sex. Tag et blik i spejlet, og find lige nøjagtig den vinkel, hvor de små, sexede svedperler rigtig kommer til sin ret.

Gulvøvelser

Nogle fitnessøvelser kan altså associeres med stillinger i sengen! Tag for eksempel øvelsen for din popo, hvor du ligger fladt på ryggen og løfter underdelen af din krop op og ned og op og ned. Det giver da billeder af sexy times derhjemme, og man siger jo, at øvelse gør mester… Der findes ovenikøbet 4 fitnessøvelser der giver bedre sex. Så se at komme i gang!

Miss Wet T-shirt

Hvis ikke det skulle være i fitnesscentret, så ved vi snart ikke. Her er der ingen, der kigger mærkeligt, hvis du pludselig hælder vand ud over dit hår og krop – du har jo bare brug for at blive kølet ned. Et lille tip: Gør det gerne i slowmotion, det gør situationen endnu mere sexet, og så er det en rigtig god idé med en hvid top.

Sexlysten bliver større

Vi har alle hørt om, hvordan træning kan være med til at øge sexlysten, og det er da i den grad en god og sexet undskyldning for at besøge fitnesscentret. Efter en omgang træning, har du måske også oplevet følelsen af at få det bedre i og med din krop. Du føler dig mere sexet, og det gavner på hjemmefronten. Det må være en af de bedste og mest sexede fordele ved at træne.

Continue Reading

More in Sund

Til top