Connect with us

Derfor kan du tabe dig af at spise kage

Sund

Derfor kan du tabe dig af at spise kage

Vi har før skrevet, at hvis du gerne vil tabe dig, så skal du spise ost og chokolade, men nu kommer der også kage på menuen. Jep, du læste rigtigt: Kage.

Når vi går på kur, har vi alle en tendens til at forbyde os selv alt muligt. Slut med kage, slik, pasta, brød og alt det andet, der smager så forbandet godt.  Men er det nu også løsningen, når vi ønsker at tabe os?

 

Kan du rent faktisk tabe dig af at spise kage?

 

I følge sundhedseksperten Adam Bornstein, så kan du. Hvis du opbygger en kostplan omkring noget, der ikke føles realistisk, vil det formentlig også føre til fiasko. Derfor tilføjede Adam Bornstein plads til kage i kostplanen, og hans kunders resultater har aldrig været bedre. Se dét er noget, vi godt kan lide at høre.

Giv dig selv lov til at spise kage

Er det så bare at spise kage hvert eneste måltid? Gid det var sådan det fungerede, men det er det desværre ikke.

Ser du, hvis du bliver ved med at tænke, at visse madvarer er dårlige for dig, så kan det være årsagen til, at du får et vanskeligt forhold til mad. Det er på tide, at du bryder med denne tankegang, den er nemlig ikke særlig sund for dig. Og så hjælper den dig overhovedet ikke, hvis du prøver at tabe dig.

Det er en dårlig tankegang, at der er ‘gode fødevarer’ og ‘dårlige fødevarer’. De fleste af os tænker, at noget mad gør os tykke, mens andre ting er helt okay at spise. Det er i følge Adam Bornstein slet ikke sandt.

shutterstock_478943773

Nogle fødevarer har flere kalorier, fedt eller kulhydrater end andre. Men det er hvordan, du spiser disse fødevarer, der gør forskellen. Fedt er ikke dårligt, og det er kulhydrater nødvendigvis heller ikke. At nægte dig selv at spise andet end mad med få kalorier er ikke sundt.

I stedet for at nægte dig selv at spise alt muligt lækkert, så burde du i stedet fokusere på at lære din krop at kende, så du kan bryde reglerne, så de fungerer for dig og din krop.

Det er lidt som om, at mange af os glemmer, at alle kroppe er forskellige. Du skal ikke sammenligne dig selv med dine veninder, kollegaer, familiemedlemmer, eller den kendis der er på forsiden af magasinet.

Hvis du glemmer det, og lever ligesom dem, fordi du tænker, det også fungerer for dig, så vil du hundrede procent fejle med din sunde livsstil.

Hvorfor er kage så godt for dig?

Hvis du nægter dig selv noget, og tvinger dig selv til kun at spise sunde ting, så vil du med tiden falde i, og så vil du hurtigt falde tilbage til de dårlige vaner. Det kan hurtigt blive meget enten eller så.

I stedet for at se det som en kur, burde du i stedet se det som en ændring af din livsstil og give dig selv plads til en kage. Måske det ikke skal være hver dag. Men hvis du generelt lever sundt og ved, at du godt må spise kage, så er det lige pludselig slet ikke så slemt at skulle være sund på alle de andre tidspunkter. Så spis du bare det stykke kage.

Kilde: Greatist.com

Continue Reading

More in Sund

Til top