Connect with us

Fire tips til at undgå at prutte under træning

Hvorfor prutter jeg under træning?

Sund

Fire tips til at undgå at prutte under træning

Det er ikke altid, at vores tarmgas vælger at forlade os på de bedste tidspunkter. Her giver vi dig fire tips til, hvordan du kan undgå de helt slemme hørmere.

Men først, årsagen

Det er ikke så mærkeligt, at det netop er, når du træner, at der dannes mere luft i maven. Du får nemlig æltet dine tarme godt rundt samtidig med, at du trækker vejret dybere, og dermed får mere luft ind. Samtidig får du sat gang i kroppen og også speedet processen med at få luft ud af kroppen op. Du kan dog stadig gøre lidt for at undgå at prutte for meget.

Drukne den

Sørg for at få drukket en masse vand i løbet af dagen. Så er din krop hydreret, når du skal træne – og risikoen for oppustethed er mindre.

Spis i god tid

Lad være med at spise lige op til din træning. Faktisk bør du spise helt op til to-tre timer inden, du skal træne. På den måde er din mave ikke fyldt, og noget af maden vil være fordøjet, inden du giver dig i kast med træningen.

Undgå at slubre

Når du drikker varme drikke som kaffe og te, slubrer du ofte væsken og inhalerer dermed mere luft end ved at drikke normalt. Så vent med at drikke din kaffe, til den er kølet af, hvis du ikke vil døje med luft i maven resten af dagen.

Skru lidt ned for kål

Selvom det er sundt at spise grøntsager, kan det være hårdt for kroppen at starte lige på og hårdt med de meget fiberrige grøntsager. Derfor skal du være lidt forsigtig med for eksempel kål og bønner i starten, indtil din mave lige har vænnet sig til at fordøje det – det er både for dem, du træner med og din kærestes skyld.

 

Shero

Continue Reading

More in Sund

Til top