Connect with us

Græskar er sundt for dig, sådan seriøst sundt. Læs her hvorfor

Græskar er sundt for dig, og du kan også bruge det i kage.

Sund

Græskar er sundt for dig, sådan seriøst sundt. Læs her hvorfor

Du husker sikkert det store græskar fra Askepot, hvor det bliver til den fineste karet, og du bliver helt sikkert begejstret, når du ser de flotte udskårne græskar hvert efterår. Men hvor ofte smovser du lige græskarene i dig? Måske ikke så ofte som du burde. Er græskar sundt? Nu skal du bare høre.

Først skal du vide

Hvis du tror, at de tre forskellige typer græskar, du ser i dit supermarked, er dem, som findes, tager du fejl. Der findes 40 typer græskar, og nogle egner sig til at spise, andre egner sig til bedre til udskæringer og pynt om efteråret. Det er nemlig dér, sæsonen for græskar er. Det starter i september, og når vi rammer november, begynder det at tynde ud i de gode græskar. Men når du skal vælge et græskar til din aftensmad eller kage, er det en god idé at banke let på græskaret. Lyder det hult, skal du ikke bruge det til madlavning. Lyder det mere ‘fyldt ud’, er det bare ned i indkøbskurven med det. En anden lille huskeregel er, at de mindre græskar ofte er bedre til madlavningen, fordi de er sødere i smagen.

Græskar er sundt, fordi…

De forskelligformede græskar har et højt indhold af A-vitamin og C-vitamin, lavt kalorieindhold og et lavt protein indhold. Men, det er alligevel en dårlig idé kun at smovse græskar i dig. Spis det i stedet i en suppe med lidt kyllingkød og ristet rugbrød til. Eller bag dine græskar i ovnen og brug dem skåret ud i tern i en lækker salat. Og så er der jo altid græskartærten, du kan lave til dessert. Mulighederne er mange, så det er bare med at gå på rov efter dem.

Men men men, når du står og tilbereder dit græskar, så smid ikke kernerne ud. Gem dem og tør dem selv. Det er supernemt. Rengør dem fra græskarsnask, skyl dem i vand og dup dem tørre i et viskestykke. Hæld lidt olivenolie på en pande og rist dine græskarkerner i olien. Pas på med ikke at give dem for meget varme, så ender de nemlig med at smage brændte. Når du tager dem af varmen, kan du drysse lidt salt over dem. Du kan gemme dem i et lukket glas og bruge dem i dine salater – det smager megagodt.

 

Kilde: Womenshealth

 

 

Continue Reading

More in Sund

Til top