Connect with us

Shero

7 madvarer, du ikke vidste, gør dig oppustet

oppustet mave

Sund

7 madvarer, du ikke vidste, gør dig oppustet

Vi ved jo godt, at en masse hvidt brød eller pasta kan få de fleste af os til at få en oppustet mave. Men der findes faktisk også andre ting, også ganske sunde fødevarer, som kan gøre os oppustede.

Vi siger ikke, at du ikke skal spise de her ting, men så har du bedre overblik over, hvad der kan give dig uro, og hvad du måske skal skrue lidt ned for, hvis du har en tendens til at få ondt og blive oppustet.

Tyggegummi

Det kan være svært at forstå, at noget du slet ikke spiser, kan lave uro i maven. Men det er netop grunden. Du får slugt en masse luft uden at få noget rigtig ned i maven. Derfor kommer der luft ned, som kan give dig oppustet mave.

Dåsemad

Mad på dåse indeholder som regel en god mængde sodium. Og vi ved alle sammen, hvad salt (som sodium er) gør ved vores små maver. Så tjek ingredienslisten, før du kaster dig over tunen eller suppen på dåse, hvis du vil undgå oppustet mave.

Bobler

Alle væsker, der har kulsyre, kan give dig uro og bobler i maven. Vi ved det jo godt, for som regel bøvser vi også efter at have bundet en danskvand – selvfølgelig går det også i maven.

Champignoner

Den lille svamp indeholder polyoler, som er en sukkerholdig form for alkohol, og kan dermed være svær for din krop at nedbryde.

Proteinbarer

De fleste proteinbarer indeholder protein fra soyabønner – og de giver godt med luft i maven.

Majs

Majs er også på listen over de fødevarer, der indeholder en form for kulhydrater, som vores system kan have svært ved at fordøje. Det kan for mange betyde oppustethed.

Løg

Løg får dig ikke bare til at græde, de kan også gøre dig gevaldigt oppustet på grund af de kulhydrater, de indeholder.

 

Kilde: Gurl.com

Continue Reading

More in Sund

Til top