Foodiefying

Placeholder

Sund

Sådan slipper du for menstruationssmerter

Av, av, av!  Er du en af de mange, der har voldsomme menstruationssmerter? Heldigvis kan du få smerterne til at forsvinde med et par nemme tricks.

Undgå at drikke brus

Du får mere luft i maven, hvis du drikker brus, og hvis du i forvejen føler dig oppustet og utilpas, har du ikke behov for yderligere ubehag. Hvis det er sodavand, gør sukkeret dig kun endnu mere oppustet.

Drik æbleeddike

Hvis du bliver svimmel, når du har menstruation, hjælper det, hvis du drikker en kop varmt vand med en teske ufiltreret æbleeddike. Drik en kop og slap så af.

Undgå kaffe

Hvis du drikker kaffe, er du sikkert ved at gå i panik, for hvordan skal du kunne undvære kaffe? Koffein snører dine blodkar til, hvilket gør dine kramper endnu værre. Faktisk så gør koffeinen alt værre, så det betyder derfor flere smerter og humørsvingninger, hvis du drikker kaffe. Nej tak til kaffe!

Drik ingefærte

Ingefær hjælper mod kramper og muskelømhed. Det beroliger også din mave, hvis du er en af dem, hvor maven driller, når du har menstruation. Generelt er urter godt, det gælder også kamille, pebermynte og kanel.

Drik masser af vand

Du bliver oppustet på grund af væskeophobning. Du kan ikke sige til din krop, at den skal stoppe med at holde på væsken, men du kan sørge for, at den gør det i mindre grad. Der er ikke noget bedre end en kæmpe portion pomfritter, men hvis du spiser mindre saltet mad, og drikker mere vand, vil du føle dig mindre oppustet.

Spis en banan

Du får kramper og problemer med oppustethed, når du har menstruation, hvis du mangler kalium. En banan vil hjælpe på dette, da de indeholder masser af kalium og vitaminer.