Foodiefying

Placeholder

Sund

VIDEO: 8 simple øvelser til en flad mave

Maven er et ømt (og blødt) punkt for mange. Som kvinde er det virkelig svært at få de dumme mavemuskler frem. Og ved du hvad? Det er heller ikke meningen. Det er i hvert fald meget få kvinder, der kan have synlige mavemuskler året rundt. Så lad os ikke stræbe efter det, okay?

Dermed ikke sagt, at det ikke er rart at have en flad, stram mave. Det kan vi prøve at gå efter.

Derfor har vi lavet et program til dig, som er ligeså effektivt som det er simpelt.

Og så er det helt uden redskaber.

Hænder til tæer

Her ligger du på ryggen, med benene strakt op mod himlen. Pres lænden i jorden og hold benene så strakte som muligt. Stræk dine arme, og løft dig så langt op du kan. Det er vigtigt, at du får aktiveret maven, og føler, du starter øvelsen her.

Gentag 10 gange.

1

Numseløft

Denne øvelse er især god til de nederste mavemuskler. Lig igen på ryggen og pres lænden ned mod jorden. Stræk benene op i luften og løft numsen en lille smule fra jorden. Prøv at undgå at svinge benene for meget frem og tilbage – det skal være dine mavemuskler, der laver løftet og ikke svinget fra dine ben.

Gentag 10 gange.

2

Side-mavebøjning

Her er en anderledes version af den klassiske mavebøjning – og den går lige i de skrå mavemuskler. Tænk igen på at starte øvelsen fra maven af – så du ikke trækker med hverken nakke eller arme.

Lav 10 til hver side.

3

V-ups

V-ups er en rigtig udfordrende øvelse. Du skal ligge helt fladt på ryggen, og så krumme dig sammen, med strakte ben og strakte arme. De skal helst komme op samtidig og mødes midt på din egen krop.

Hvis den er for udfordrende for dig (og det er den for mange!), så kan du bukke benene og trække knæene op mod dine hænder i stedet.

Gentag 5 gange (10 gange, hvis du laver den med bukkede ben).

4

Mountain climbers

Her får du både aktiveret skulderen og alle dine mavemuskler. Sørg for at holde numsen nede og spænd i din mave. Træk så knæene op på skift, og mærk hvordan det syrer godt til. Hvis den er lidt for hård for dig, så prøv at stå på dine hænder i stedet for på albuerne.

Lav 10 i alt (5 med hvert ben).

5

Spiderman-crunch

Denne øvelse er også meget udfordrende. Du kan sagtens lave den uden armstrækning, og nøjes med at bevæge benene op til albuerne. Hold dig godt spændt i hele kroppen, og før benet kontrolleret op hver gang.

Gentag 4 gange (hvis du ikke laver armstrækning, kan du måske tage nogle flere?).

7

Side-vip

Denne øvelse er især god til sidedellerne. Man kan hurtigt komme til at hænge i den, så tænk på at være godt spændt op og hold spændet hele tiden. Vip langsomt op og ned, så du kan mærke at det syrer.

Lav 10 til hver side.

8

Superman

Man må aldrig glemme ryggen, hvis man vil have en flad mave. Den har nemlig også meget at skulle have sagt for din core og din holdning.

Lig på maven og træk dine strakte arme og strakte ben så højt op du kan. Hvis det er for hårdt, kan du tage ben for sig og arme for sig. Sørg for at suge op i maven, så du spænder i den, selvom du ligger på den. Og mærk hvordan øvelsen startes i ryggen.

Gentag 10 gange.

9