SÅ ofte onanerer mænd og kvinder i virkeligheden

Hvor ofte onanerer mænd og kvinder egentlig? Har du nogensinde overvejet det? Så er du i hvert fald ikke den eneste. I hvert fald har kondomfirmaet SKYN lavet en undersøgelse , der blandt andet går ud på at finde svar på netop dette spørgsmål. Så ja, her bliver det altså virkelig tydeligt, hvor ofte mænd og kvinder i virkeligheden onanerer.

Der findes virkelig mange gode grunde til at onanere. Så hvis ikke du allerede gør det, så er det altså bare med at komme i gang. Der kan ske de vildeste ting, hvis du gør det regelmæssigt – altså HVER DAG. Men det er altså laaangt fra noget, du behøver at gøre.

Læs også: SÅ ofte bør du onanere

Hvor ofte onanerer mænd og kvinder så?

I undersøgelsen deltog cirka 2000 mennesker i alderen 18 til 38 år. Her ville SKYN så gerne undersøge, hvor ofte mænd og kvinder egentlig onanerer. Og det viste sig faktisk at hele 84 procent af de personer, der deltog i undersøgelsen, faktisk onanerede hele tre gange om ugen i gennemsnit. For nogle lyder det måske ikke af særlig meget – og for andre virker det måske liiidt voldsomt. Men det er vigtigt lige at nævne, at folk fra undersøgelsen jo er vidt forskellige. Nogle onanerer måske flere gange om dagen, mens andre gør det en gang om måneden. Og derfor ender det altså med, at gennemsnittet lander på, at folk onanerer tre gange om ugen i gennemsnit.

Hvor ofte onanerer folk med mørkt hår?

Det lyder måske som verdens mærkeligste spørgsmål. Men det er det nu faktisk slet ikke. I undersøgelsen kom det nemlig også frem, at de personer, der havde mørkt hår, faktisk onanerede meget oftere end resten af forsøgsdeltagerne. I hvert fald var der noget i undersøgelsen, der tydede på, at op mod 21 procent af de mørkhårede fra undersøgelsen, onanerede hver eneste dag. Det er svært at sige, om det i virkeligheden bare er tilfældigt, eller om der i virkeligheden er en årsag til, at folk med mørkt onanerer oftere end andre.

Læs også: 9 kvinder afslører, hvilken sexstilling de hader allermest

Har du nogensinde hørt om en nipple-orgasme? Jep, det findes. Og én ud af tre piger er VIRKELIG vilde med det! Ja, faktisk er de SÅ vilde med den type orgasme, at den er laaaangt mere populær and andre. Men hvordan får man overhovedet sådan en nipple-orgasme? Det spørgsmål besvarer en sexolog til Women’s Health.

Nogle gange kan det være virkelig svært at få orgasme. Og rigtigt ofte handler det faktisk om de sexstillinger, du bruger. For selvom de måske er superdejlige, så kan de saaaagtens forhindre dig i at få orgasme. Måske skulle du prøve en nipple-orgasme? Det er måske lettere sagt end gjort. Men det kan altså godt lade sig gøre.

Så hvordan kan man få en nipple-orgasme?

Det lyder måske for godt til at være sandt. Men faktisk handler det bare om, at området omkring dine brystvorter skal stimuleres. Du behøver altså ikke nødvendigvis at stimulere din vagina på alle mulige måder, hvis du vil have en orgasme. Selvom det da nogle gange kan føles helt vildt.

Alle kroppe er forskellige, så det er svært at komme med en guide, der passer til alle. Så! I første omgang handler det om øvelse. Og så gælder det naturligvis også om at stimulere området omkring dine brystvorter. Måske er det rart for dig at starte helt blidt ud ved at bruge fingrene til at massere dine bryster – og særligt området omkring dine nipples.

Dernæst vil det måske føles rart at hive eller nive lidt. Ikke nødvendigvis særlig hårdt. Men det er jo altid en smagssag … Til sidst kan du prøve at fokusere på SELVE brystvorten. Gør det, der føles rart – og bliv så ved med det. Lidt ligesom, når du for eksempel vil have en klitorisorgasme. I starten kan det være en god idé, hvis målet IKKE er at få nipple-orgasme. For det kræver måske lidt øvelse at finde ud af, hvordan du allerbedst gør. Så hav tålmodighed!

Én fordel ved nipple-orgasme

Der er særligt én fordel ved en nipple-orgasme. For udover at det naturligvis føles skønt, så er det faktisk et ret godt alternativ til menstruationssex. Selvom det kan være helt fantastisk, så kan det altså også noooogle gange svine lidt. Ellers er det jo bare sjovt og lækkert at prøve flere forskellige typer sex og orgasmer.

Læs også: 10 sjove indrømmelser om nipples

Måske har du allerede hørt om det supersmarte trick, der på UNDER to minutter får dig i drømmeland. Men den bedste måde at falde i søvn på handler faktisk i virkeligheden om noget HELT andet. Se bare, hvad en undersøgelse viser.

Læs også: 5 ting, du aldrig skal gøre i sengen

Hvad er den bedste måde at falde i søvn på?

I en undersøgelse blev en lille gruppe kvinder og mænd bedt om at sove på forskellige måder. Nogle skulle sove i en specialbygget seng, der vuggede fra side til side. Andre skulle sove i en almindelig seng ved siden af – blot for at blive vant til at sove i andre omgivelser end normalt. Deltagerne havde elektroder på hovedet, så forskerne kunne sammenligne de frivilliges døgnrytmer.

Det blev ret hurtigt tydeligt, at den bedste måde at falde i søvn på var i den vuggende seng. Det var nemlig her, deltagerne slappede bedst af, lettere kom ned i den helt dybe søvn og stort set slet ikke vågnede om natten.

I forsøget vuggede sengen helt forsigtigt – kun 10,5 centimeter fra side til side hver fjerde sekund. Ifølge forskerne var tempoet så roligt, at deltagerne IKKE kunne få kvalme og blive dårlige.

Hvis man sover i den type vuggende seng, som forskerne lavede til forsøget, er det faktisk stadig muligt at sove i den stilling, du elsker allerhøjst. Det handler egentlig bare om at sove i en seng, der vugger. Men desværre findes sådan en seng slet ikke endnu. Så hvad er SÅ den bedste måde at falde i søvn på? Ja, det bedste er naturligvis den vuggende seng. Men det NÆSTBEDSTE kunne for eksempel være en hængekøje. Det er ikke, fordi du har så mange forskellige alternativer til  sovestillinger, men du vil i den grad kunne falde i søvn, mens hængekøjen vugger. Og så er det jo altså, at du vil få en bedre søvn. Måske er det værd at prøve?

Godnaaaat!

Læs også: 6 irriterende situationer, du kender, når du og din kæreste deler seng

Er du også vild med gyserfilm? Så ved du måske allerede, at der kan ske de VILDESTE ting med din krop, når filmen går i gang. Men KAN det virkelig passe, at man ligefrem kan forbrænde kalorier ved at se gyserfilm? Ifølge en undersøgelse er der faktisk noget, der tyder på det.

Hvor mange kalorier kan man forbrænde ved at se gyserfilm?

Måske har du allerede læst om, at gysere kan gøre dig syg. Men det gælder faktisk kun en helt bestemt Netflix-gyser, så der er ingen grund til panik. I virkeligheden er der faktisk ligefrem fordele ved det … Selvom det måske lyder skørt, så KAN du faktisk forbrænde kalorier ved at se gyserfilm. Ja, du læste rigtigt.

Men HVOR MANGE kalorier drejer det sig om, tænker du nok. Det er ret forskelligt. Men en tommelfingerregel lyder på, at du cirka forbrænder den mængde kalorier, der er i en lille chokoladebar. I undersøgelsen blev det naturligvis målt på en lidt anden måde. Her skulle deltagerne se gyserfilm i 90 minutter. Og det viste sig altså, at de i DEN grad kunne forbrænde kalorier ved at se gyserfilm. Faktisk forbrændte de i gennemsnit cirka 113 kalorier. Det lyder måske ikke af helt vildt meget. Men hvis man tænker på, at man jo bare sidder stille, så er det da liiidt crazy.

Det handler om chok

Men selvom du ikke umiddelbart bevæger dig helt vildt, når du sidder og ser film, så KAN du faktisk godt forbrænde kalorier ved at se gyserfilm. Det handler nemlig om de chok, mange får, når man ser noget uhyggeligt. Og det gør man jo ofte i gyserfilm. Når du er bange, stiger adrenalinen og pulsen i kroppen nemlig – og dit blod pumper hurtigere. Og så er det altså, at du kan forbrænde kalorier.

Tjek disse 10 gyserfilm, som får dig til at forbrænde allerflest kalorier:

1. Ondskabens Hotel: 184 kalorier
2. Dødens Gab: 161 kalorier
3. Exorcisten: 158 kalorier
4. Alien: 152 kalorier
5. Saw: 133 kalorier
6. A Nightmare on Elm Street: 118 kalorier
7. Paranormal Activity: 111 kalorier
8. The Blair Witch Project: 105 kalorier
9. Motorsavsmassakren: 107 kalorier
10. [Rec]: 101 kalorier

Er du typen, der kan se nogle af ovenstående gyserfilm uden at få chok? Eller hvad med nogle af disse 13 SUPERuhyggelige af slagsen? Hvis du kan det, skal du nok ikke regne med at forbrænde noget som helst. Men det er jo også ret lige meget … I stedet kan du jo koncentrere dig om at få set nogle af de BEDSTE gyserfilm, der findes. Hvad med disse syv geniale gyserfilm for eksempel?

Læs også: Hvad sker der, hvis man ikke har sex i et år?

Har du nogensinde overvejet, hvordan man gør det der med parforhold og sociale medier på den BEDSTE måde? Når vi får en ny kæreste, har vi ofte lyst til at råbe det til hele verden – til hele internettet. Og selvom det kan virke underligt, så er der faktisk ikke noget galt med det, viser en undersøgelse.

Læs også: 10 par afslører de klammeste og mærkeligste ting, de gør sammen

Hvad skal man gøre, når det handler om parforhold og sociale medier?

Er du en af dem, der er afhængig af Instagram eller andre sociale medier? Det er ikke altid så godt … Men når det handler om parforhold og sociale medier, er det faktisk ikke såååå skidt igen. Det kan nemlig betyde, at du er typen, der poster billeder og opslag, som inkluderer din kæreste. Og det er godt. I hvert fald, hvis man skal tro undersøgelsen …

For nogle mennesker kan det måske virke liiidt irriterende, hvis kæresten konstant poster opslag og tagger en i ALT. Men på den anden side viser undersøgelsen også noget andet. Når det handler om parforhold og sociale medier, kan den ene part faktisk hurtigt komme til at føle sig tilsidesat. Hvis den ene i forholdet for eksempel poster helt vildt meget, og den anden ikke gør, kan der nemlig opstå en form for ubalance. Men det handler faktisk om, HVAD der bliver postet. Hvis personen, der i forvejen poster meget, også husker at inkludere kæresten i billeder og opslag, er det noget andet end at poste alt muligt random. Hvis kæresten bliver inkluderet, så vil han eller hun altså ikke på samme måde føle sig udenfor og tilsidesat. Det sker nemlig kun, hvis personen, der poster meget, glemmer at inkludere kæresten.

Sociale medier kan bringe jer tættere sammen

Der er flere ting, I kan gøre for at styrke jeres parforhold og komme tættere på hinanden. Men var du klar over, at I kan bruge sociale medier? Undersøgelsen viser nemlig, at det skaber intimitet og bringer jer tættere sammen, hvis I, når I poster ting på for eksempel Facebook, husker at tagge hinanden. Nemt.

Læs også: Par der gør dette sammen, har mere og bedre sex

Ligesom du har hørt om udtrykket ‘kærlighed gør blind‘, har du stensikkert også hørt om ‘kærlighed ved første blik’. Men tror du overhovedet på, at fænomenet findes? Altså, at man kan være SÅ heldig at møde et andet menneske, som man pladask falder for og bliver forelsket i? Women’s Health har talt med psykolog Ann Rosen Spector om netop kærlighed ved første blik.

Hvad er kærlighed ved første blik?

Umiddelbart handler kærlighed ved første blik om noget, du stensikkert har set på film. Det der med, at en pige eller fyr ankommer til en fest og med det samme forelsker sig i en eller anden person, der står ovre i hjørnet for sig selv. På film sker der noget magisk. Der opstår sød musik og kærlighed. Alt sammen på et splitsekund. Og yes, DET er kærlighed ved første blik.

Måske mener du, at kærlighed ved første blik findes i mange forskellige former … Og det kan da også godt være. Men hvis man spørger Ann Rosen Spector, så findes det altså slet ikke. Hun siger nemlig, at ægte kærlighed tager tid og skal bygges op. Det er altså ikke noget, der kommer af sig selv, mener hun. Begge parter skal arbejde for kærligheden.

Læs også: Her vil du finde kærligheden ifølge dit stjernetegn

Hvad er det så, der sker?

Når du ankommer til en fest og med det samme får lyst til at tale med personen ovre i hjørnet, så er det nok ikke, fordi der med et er opstået kærlighed. Men det kan da godt være, at du FØLER det sådan lige i øjeblikket. I virkeligheden er du måske bare betaget af personen. Det kan også være, at du VIRKELIG er tiltrukket af ham eller hende. Et eller andet gør i hvert fald, at du får lyst til at henvende dig. Men det behøver altså laaangt fra at handle om kærlighed. Sorryyyyy!

Læs også: Det sker der med din krop, når du er forelsket

Det er ikke sikkert, du lige har overvejet, om der er en bestemt ting, der er god at sige efter sex. Men det er der faktisk. Og hvis du lige tænker godt efter, kan du stensikkert også komme på et par ting, der er dejlige at høre. Læge Ian Kerner kommer med nogle bud på, hvad der er allerbedst at sige efter sex.

Læs også: 10 ting, du nogle gange siger, når I har haft sex

Så hvad skal man sige efter sex?

Du kan måske komme i tanker om et par ting, som din sexpartner i hvert fald IKKE skal sige efter sex. For ja, lad os bare være ærlige … Nogle ting er bare supernederen at få at vide. Men hvad er så decideret GODT at sige efter sex? Ifølge Ian Kerner skal der for piger en form for connection til for overhovedet at få lyst til sex i første omgang. Det kan naturligvis ske på mange niveauer … For nogle handler det om følelser, mens det for andre handler om kemi. Og nogle gange handler det altså om noget helt tredje. Men NÅR du har fået lyst til sex, og I er godt i gang, så kunne det da være dejligt, hvis din partner sagde et eller andet nice. For eksempel kom med komplimenter. Det er jo altid rart. Men hvordan får man overhovedet sin sexpartner til at sige de ting, man godt kan lide? Måske skulle du selv lægge ud … Han eller hun vil højst sandsynligt kopiere det. Wiiiin!

Ros, ros, ros

Det er altid en god idé med ros. Det kender vi jo alle sammen. Og når man ligger der og er sårbar, er det rart, hvis ens partner for eksempel fortæller, at ens krop er pæn. Det kan også være en specifik kropsdel, du roser. Ellers måske så han eller hun HELT VILDT lækker ud i en eller anden bestemt stilling?

Giv lyd!

Hvis du er typen, der er musestille, mens I har sex, kan det måske virke skørt, hvis du pludselig udbryder alt muligt bagefter. Men ligesom det UNDERVEJS er rart at vide, om den anden part er lige så vild med det, som man selv er, er det også fedt at finde ud af BAGEFTER. Det er ikke, fordi du skal i gang med den helt store evaluering. Mere bare noget a la ‘wow’, ‘pheeew’ og den slags. Og det gør ikke noget, hvis du også ser glad ud – men kun, hvis du rent faktisk ER glad naturligvis.

Vis kærlighed

Man kan vise kærlighed på mange måder. Men det kan være virkelig rart, hvis begge parter ikke har travlt med at komme ud af døren. Det kan endda være, du fortæller din sexpartner, at det er virkelig rart at ligge i sengen med ham eller hende efter sex.

Læs også: 3 overraskende grunde til, at fyre mister lysten til sex

Der er flere ting, du kan gøre for at få et bedre sexliv. Nogle gange handler det om at ændre vaner og mønstrer, og andre gange handler det om noget heeelt andet. En undersøgelse viser, at du skal sige fire helt særlige ord højt til din sexpartner, hvis du vil have et bedre sexliv.

Læs også: Denne type kæreste har det bedste sexliv

Hvad skal man så sige for at få et bedre sexliv?

Det lyder måske lidt skørt, at fire små ord kan give dig et bedre sexliv. Men det er der altså noget, der tyder på. I en undersøgelse blev 244 kvinder i alderen 18 til 30 år interviewet omkring deres opfattelse af deres egne kroppe og sexliv. Først skulle kvinderne dele deres tanker om deres krop. Bagefter skulle de fortælle, hvad de mente, deres partner tænkte om kroppene. Og til sidst spurgte forskerne så ind til, hvordan kvindernes sexlyst var – om de havde smerter under sex, antallet af orgasmer, om de generelt var tilfredse med deres sexliv og så videre.

Kvinderne skulle nemlig vurdere, hvor godt de havde det i relationen til deres partner, baseret på hvor værdsatte de følte sig.

Umiddelbart havde forskerne allerede inden undersøgelsen, forestillet sig, at det var kvindernes egen opfattelse af deres kroppe, der afgjorde, hvordan de havde det i relationen til deres partner og i deres sexliv. Men det viste sig at være HELT anderledes.
Da forskerne gennemgik resultaterne, blev det nemlig hurtigt tydeligt, at det især var partnernes opfattelse af kvindernes kroppe, der spillede en rolle. Og mere specifikt var det komplimenter om kvindernes udseende, der fik dem til at føle sig godt tilpas. Det var altså tydeligt, at netop disse kvinder havde et bedre sexliv – de var i hvert fald mere tilfredse end de kvinder, der ikke i samme grad oplevede at få komplimenter omkring deres krop og udseende.

De fire helt særlige ord

For at få et bedre sexliv kan komplimenter være altafgørende. Og ligesom din kæreste vil sætte pris på et helt særligt kompliment, så vil du nok også. I undersøgelsen var det særligt ordene “jeg elsker din krop”, der havde en enorm betydning for kvinderne.

Mangler du inspiration til, hvilke komplimenter du kan give din kæreste? Så prøv med disse seks. Du vil helt sikkert få en masse komplimenter retur.

Læs også: Her er det bedste sted, du kan have sex ifølge dit stjernetegn

Du har stensikkert opdaget reeeet mange ting, når du har studeret din vagina. Hvordan ser DIN vagina ud? Hvor dyb er den? Hvilken type vagina har du egentlig? Der findes TUSIND spørgsmål om din vagina, du garanteret har stillet dig selv.
Så hvordan skal en vagina se ud i virkeligheden? Se, hvad gynækolog Felice Gersh fortæller til Cosmopolitan.

Læs også: 5 ting, der får hans penis til at lugte

Hvordan bør en vagina se ud?

Det korte svar er, at en vagina skal se ud, som din gør. Men den skal faktisk også se ud som din venindes. Og din mors. Og din søsters. Og … Man kan nemlig ikke sige, at en vagina skal se ud på én bestemt måde. Yes, det er sandt. Der findes lige så mange forskellige udgaver af en vagina, som der findes kvinder. Derfor skal en vagina se ud som din og alle andres. Heldigvis – alt andet ville da være keeedeligt.

Der findes ting, der kan få din vagina til at lugte. Og der findes da også masser af gode råd til, hvordan du passer allerbedst på din vagina efter sex. Men det har jo intet at gøre med, hvordan en vagina skal se ud. ALLE vaginaer ser ud, PRÆCIS som de skal.

Din vagina er ikke, hvad du tror, den er

Du tænker højst sandsynligt, at din vagina er det, du kan se, når du kigger på den. Og det forstår vi godt. Det er nemlig det ord, der reeet ofte bliver brugt. Men det er faktisk forkert. Din vagina kan du nemlig ikke sådan rigtigt se udefra – det er nemlig det INDVENDIGE. Ja, den er god nok. Det, du højst sandsynligt kalder for vagina, er faktisk din vulva. Altså, det, du kan se udefra. Du kan altså i virkeligheden nok se din vulva og dine kønslæber. Det vigtige er dog, at både din vulva og dine kønslæber skal se ud, præcis som de gør. Det er nemlig de samme “regler” som ved en vagina.

Læs også: 8 kælenavne, der er geniale til en penis

Kunne du også godt tænke dig at ændre sexliv? Det lyder måske ikke heeelt så nemt … Men nogle gange skal der faktisk ikke så meget til. Denne kvinde gav sig selv fire nye vaner, som i den grad ændrede hendes sexliv. Pludselig blev det hele laaangt bedre og mere positivt. Måske du selv skulle tage disse vaner til dig?

Kan man bare ændre sexliv?

Ja, det kan man. Og hvis du tænker over det, er der måske allerede flere dårlige ting, der lige nu sætter en stopper for din sexlyst OG ødelægger dit sexliv. Har du det sådan? Så kunne du måske prøve at gøre som Sam Milam fra Popsugar. Hun besluttede sig nemlig blandt andet for at inkorporere fire helt nye vaner i sit liv, så hun kunne få sig det BEDSTE sexliv.

1 Onanerede for alvor

Det er ikke, fordi det ikke må være sjovt at onanere. Det SKAL det jo nærmest være. Men Sam begyndte at onanere mere regelmæssigt – blandt andet for at lære sin krop meget bedre at kende. På den måde fandt hun også ud af, hvad hun VIRKELIG kunne lide seksuelt.

Er du en af dem, der har nogle af de skøreste kælenavne til kæresten? Og bruger du aldrig hans ellers hendes rigtige navn længere? Det er der faktisk en særlig grund til, viser en amerikansk undersøgelse.

Læs også: 9 tegn på, at du er i et usundt forhold

Hvorfor bruger man overhovedet kælenavne til kæresten?

Ja, det er et godt spørgsmål. Og det sker ligesom bare, uden man tænker over det. Måske har du hørt om kærlighedssprog. Sådan et har alle. OGSÅ dig og kæresten … I har altså en helt særlig måde at kommunikere på. Og I kalder højst sandsynligt hinanden alle mulige skøre og sjove kælenavne – som naturligvis kommer af kærlighed.

Du ved måske allerede, at det betyder reeeet meget, når din kæreste kalder dig ‘skat’. Men er du med på, hvad der HELT NØJAGTIG gør, at I stort set altid undgår at kalde hinanden jeres rigtige navne? Det handler simpelthen om intimitet, når du finder på kælenavne til kæresten. Og det samme gælder selvfølgelig også den anden vej. Ved at finde på alle mulige navne til hinanden skaber I faktisk jeres egen lille verden, som kun I forstår. Og det sker højst sandsynligt, uden I egentlig lægger mærke til det. Kælenavne er altså laaangt mere specielle end jeres rigtige navne. Og derfor har I nok også tendens til aldrig rigtig at bruge netop de navne.

Det skal naturligvis IKKE være øgenavne, I kalder hinanden. Men søde ting … Nogle af dem har I måske fundet på “bare fordi”, og andre har måske forbindelse til et eller andet internt, I har oplevet sammen.

Ligegyldigt hvad, er det navne, som er lavet i kærlighed. Og det er navne, I begge kan lide og har det godt med.

I undersøgelsen fandt forskere altså ud af, at kælenavne til kæresten skabte mere intimitet og et stærkere bånd mellem kærestepar. Det lyder jo ret dejligt.

Er du en af dem, der kalder din kæreste søde kælenavne? Eller mangler du måske lidt inspiration? Så tjek disse skøre ting, du kan kalde din kæreste.

Læs også: Den mest almindelige årsag til utroskab

Måske har du slet ikke overvejet, at der særligt er én ting, der afgør, hvor ofte du har sex. Men det ER der faktisk. Og det handler om din alder. På et tidspunkt når du nemlig en alder, hvor dit sexliv stensikkert peaker. Men hvad med bagefter? Se her, hvad et studie viser.

Henover en tiårig periode undersøgte en række forskere cirka 1200 personer. De var alle minimum 50 år gamle og skulle alle svare på spørgsmål omkring, hvor tilfredse de var med deres sexliv. De skulle blandt svare på, hvor ofte de havde sex, hvordan kvaliteten af deres sex var, og hvor interesserede de overhovedet var i sex. Derudover ville forskerne gerne vide mere om personernes alder. Men ikke deres rigtige alder – den alder, de FØLTE, de havde.

Læs også: Derfor falder han altid i søvn LIGE efter sex

Din alder bestemmer, hvor ofte du har sex

Og ja … Det handler om alder. Men det handler altså i ENDNU højere grad om, hvilken alder, du FØLER, du har. Undersøgelsen viste nemlig, at de personer, der følte sig gamle (ligegyldigt, om de var det eller ej), var også mindre interesserede i sex. Og det sex, de havde, var de laaangt fra tilfredse med.

I løbet af de 10 år, som studiet varede, var der naturligvis masser af ændringer i forsøgspersonernes sexlyst. Men det pudsige var, at de, der i forvejen FØLTE sig ældre, da forsøget startede, jo bare fortsatte med den udvikling. Det er altså din nuværende indstilling og følelse af din alder, der afgør, hvor ofte du har sex, når du bliver ældre.

Du lever også længere

Samme undersøgelse viser også, at de, der føler sig yngre end deres alder, faktisk også lever længere. Så hvor ofte og hvor meget du har sex, afhænger altså i den grad af, hvordan du har det indeni. Men det samme gør sig altså gældende, når vi taler om, hvor langt et liv du har foran dig.

Læs også: SÅ få piger får orgasme under sex

Christine er vokset op i en helt almindelig kernefamilie. Hjemme var alting trygt og kærligt – men i skolen var det lussinger og lede ord, der var på skemaet. Christine blev mobbet. Hver dag. I HELE sin folkeskoletid. Og op gennem gymnasiet.

I dag er Christine 25 år gammel og bor i Roskilde sammen med sin kæreste – og så hun har tre selvmordsforsøg i bagagen.

Vendte den anden kind til

Det var en hård start på livet for Christine. Allerede fra første skoledag skulle hun nemlig finde sig i at blive mobbet. Klassekammeraterne mente, hun var for tyk, for dygtig til engelsk, og at hun talte aaalt for meget. Hun SKULLE naturligvis ikke finde sig i det. Men det gjorde hun: “Jeg havde lært, at man bare skulle vende den anden kind til,” forklarer Christine.

I femte klasse blev alting meget værre. To klasser blev slået sammen, og Christine fik to nye, bedste veninder. Veninder, der slog hende, hvis hun sagde noget, de ikke kunne lide: “Og så skrev de en bog om, hvor klam jeg var,” fortæller Christine. Hun ved naturligvis godt, at de her piger i virkeligheden aldrig var hendes ægte veninder:

“Men dengang higede jeg efter anerkendelse … Og venner. Og det var jo bare sådan, folk behandlede mig. Jeg tænkte, at det var det, jeg kunne få – det, jeg havde fortjent,” siger Christine og fortsætter: “Jeg prøvede bare hele tiden at være ekstra sød, så de kunne lide mig.”

Mobningen blev ved. Og ingen gjorde noget, der stoppede det. Christines lærere gjorde et halvhjertet forsøg ved at samle alle pigerne fra klassen, så de kunne tale om tingene. Men det hjalp ikke. Og Christines forældre kendte slet ikke omfanget af mobningen:

“De vidste kun NOGET af det. Og de syntes, det var godt, at jeg kunne vende den anden kind til,” forklarer Christine. Først i syvende klasse tilbød de Christine at skifte skole. Men der var det for sent: “Jeg blev nok også lidt stædig. Jeg ville gerne bare gøre det færdigt,” siger hun.

Læs også: Camilla efter halvandet år med psykisk vold: “Jeg elskede ham jo stadig”

Cutting og depression

Mobningen fortsatte ind i gymnasiet – og da Christine var 15 år gik det helt galt: “Jeg begyndte at skære i mig selv,” fortæller hun. Og det var her, hendes hverdag for alvor begyndte at gå i stykker. Christine skulle have været på festival med to “veninder” fra sin gymnasieklasse. Men hun havde ikke lyst: “Den ene af pigerne gav mig det største møgfald. Hun sagde, jeg var en dårlig veninde og et dårligt menneske.” Og det var de ord, der for alvor satte gang i de dårlige tanker hos Christine:

“Jeg fik en tanke om, at når så mange mennesker i så mange år havde behandlet mig dårligt, så måtte det jo være mig, der var noget galt med,” forklarer Christine. “Så jeg ville renses, så jeg kunne blive god. Og det kunne jeg kun blive, hvis jeg skar i mig selv.”

Men hendes forældre kom heldigvis på banen. Først var de MEGET overraskede over, hvordan det hele stod til: “Man kunne jo ikke se på mig, at jeg havde det dårligt,” forklarer Christine. Hendes mor gemte alle barberbladene i huset og tog med hende til lægen. Og sammen fandt de ud af, at hun havde en depression. Derfor fik hun lynhurtigt noget medicin – men hun kunne ikke lide at tage det. Så hun stoppede. Og efter nogle måneder blev hun henvist til Psykiatrisk Center Sct Hans i Roskilde, hvor hun blev udredt. Derefter gik hun fast hos en psykiater i syv måneder.

Første selvmordsforsøg

“Mens jeg var i behandling, havde jeg mit første selvmordsforsøg. Jeg blev ikke indlagt eller noget. Men en aften fik jeg bare tankemylder og blev helt overrumplet. Og jeg ville bare have det til at stoppe. Derfor skar jeg i mig selv og ville gerne dø,” forklarer Christine.

Midt i det hele kom Christine pludselig til sig selv: “Jeg var nærmest i trance. Men der MÅTTE jo være mere til livet end det her”. Så hun lagde barberbladet fra sig. Bagefter fortalte Christine det til sin far: “Han lappede mig sammen, og så talte vi ikke mere om det.”

Christine fortalte det også til sin studievejleder på gymnasiet, men hun tog det ikke så seriøst. Så Christine lagde i stedet al sin energi i at få det bedre – og hun stoppede med at skære i sig selv. Men der var ingen andre end psykiateren, hun kunne tale med om sin smerte.

Andet selvmordsforsøg

Da Christine færdiggjorde gymnasiet var hun 18 år gammel. Hun havde tabt sig, og selvtilliden havde fået et nøk opad. Hun havde sabbatår og brugte virkelig mange timer i sit eget selskab. De dårlige tanker kom tilbage, og hun begyndte at ryge og drikke en masse:

“Jeg lavede ikke særlig meget andet end at sidde derhjemme alene og drikke i skjul,” forklarer Christine og fortsætter: “Jeg fik det bare mere og mere skidt. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg havde fået nok hjælp på det tidspunkt.”

Her begyndte Christine at skære i sig selv igen. En aften tømte hun to flasker vin – hun ville gøre en ende på det hele:

“Det skulle bare stoppe. Jeg kunne ikke holde det ud mere.” Heldigvis blev hun afbrudt, mens hun var i gang med at skære i sig selv: “Jeg blev faktisk dårlig af vinen og måtte kaste op. Og så vågnede jeg ligesom op,” forklarer Christine. Hun fortalte det aldrig til sine forældre. I stedet gik hun til lægen og fik endnu en gang konstateret en depression. Hun begyndte hos en psykolog, som hun ikke kunne lide. Så hun stoppede hurtigt igen.

Tredje selvmordsforsøg

Christine var stadig ulykkelig: “Det her selvmordsforsøg var det mest skelsættende,” siger Christine. Hun var nu 20 år gammel og var gået i gang med at studere engelsk på universitetet. Hun var begyndt at se en fyr, som faktisk havde en kæreste:

“Han fuckede med min hjerne. Selvom han selv havde en kæreste, blev han sur, hvis jeg talte med andre.” Christine begyndte nu at få angstanfald: “Jeg var bange for, at nogle skulle tale til mig. For hvad hvis han blev sur?”

En aften skete det, der var sket to gange før. Men denne gang var det anderledes: “Jeg skar i mig selv. Men jeg kunne bare ikke stoppe. Det stak helt af for mig,” forklarer Christine. “Det var slut. Jeg KUNNE ikke mere. Det var, som om nogle overtog min krop”.

Men midt i det hele skrev fyren til hende, og det mindede Christine om, hvorfor hun pludselig befandt sig i den skræmmende situation:

“Der blev jeg bare vred. Rasende. INGEN skulle få mig så langt ud, tænkte jeg.” Det var et vendepunkt for Christine – ingen skulle bestemme over hende på den måde: “Jeg sad jo der på grund af en anden person. Andre mennesker dikterede jo min lykke …”

Læs også: Kan det virkelig passe, at så mange kvinder lider af angst?

“EN AF OS”

Endelig fik Christine den hjælp, hun havde brug for. Men hun skulle selv bede om den: “Jeg fandt selv en psykolog,” siger hun. Og da hun senere fik en spiseforstyrrelse, fik hun faktisk god hjælp af systemet.

I dag har Christine en kandidatgrad i engelsk og retorik. Og så arbejder hun frivilligt i foreningen “EN AF OS”, som arbejder for større tolerance og åbenhed over for mennesker med psykiske sygdomme. Her holder Christine foredrag og fortæller blandt andet sin egen historie.

Christine råder andre unge til at bede om hjælp: “Der er ikke noget, der hedder, at man ikke har det dårligt nok,” siger hun. “Snak med en veninde. En studievejleder. Eller kontakt Psykinfo. De kan hjælpe med at finde ud af, hvor man skal ringe hen for at få hjælp.”

Christine har også en blog, hvor hun gør alt for at hjælpe andre. Her kan man læse om, hvad Christine selv gør for at få det bedre.

Læs også: Luisa lever i et åbent forhold: “Jeg føler, jeg skal præstere mere, når han er på date”

Har du nogensinde overvejet, om der findes en type forspil, der er bedre end andre? Ifølge en læge, som Men’s Health har talt med, er der noget, der tyder på, at særligt én type forspil er MEGApopulær blandt piger.

Vedens bedste type forspil

Mangler du idéer til forspil? Måske er dette verdens bedste … I en undersøgelse viste det sig i hvert fald, at en ud af tre piger faktisk foretrækker en helt særlig type forspil. De vil simpelthen gerne stimuleres på deres nipples. Og det forstår vi da egentlig godt … Men hvorfor er det netop denne type forspil, der er den ALLERbedste, tænker du måske. Faktisk forholder det sig sådan, at en ud af tre piger kan opnå en orgasme, UDEN at deres vagina bliver stimuleret. De kan altså få orgasme ved udelukkende at blive stimuleret på deres nipples. Nu forstår vi da godt, hvorfor denne type forspil er superpopulær. For det gør jo VIRKELIG, at mange piger meget nemmere kan få flere orgasmer under sex.

Ifølge en undersøgelse er det samme sted i hjernen, der bliver påvirket, når dine nipples bliver stimulerede, som hvis det er din kønsdel, der bliver stimuleret.

Læs også: Der findes syv forskellige slags nipples – hvilken type har du?

Sådan får du nipple-orgasme

Det er VIRKELIG forskelligt, hvordan vi piger vil røres på vores nipples. Derfor er der altså heller ingen opskrift, der virker for os alle. Men egentlig handler det bare om, at dine nipples skal stimuleres. Ikke af dig selv – men af din sexpartner. Hvis I bruger denne type forspil, kan I måske prøve at “massere” brystvorterne helt forsigtigt. Prøv først at lave cirkelbevægelser. Derefter kan det for nogle føles rart, hvis sexpartneren enten slikker eller sutter på brystvorterne. Igen helt forsigtigt. Og sådan kan I skifte mellem forskellige ting, der alle føles SÅ dejlige på dine nipples.

Husk at mærke godt efter. For det er altså langt fra alle piger, der kan lide de samme ting. Du skal kun gøre det, der føles rigtigt og rart.

Læs også: Disse sexstillinger forhindrer dig i at få orgasme

Der findes masser af dårlige og skøre vaner. Men det er altså langt fra dem alle, der for eksempel kan ødelægge dit parforhold. Nogle er bare VIRKELIG dårlige … Men disse syv piger afslører nu nogle af deres SKØRE vaner. Kan du mon nikke genkendende til nogle af dem?

1 Skyller glasset tre gange

“Hvis jeg skal have noget at drikke, så sørger jeg ALTID for at skylle glasset tre gange, inden jeg drikker af det. Hvis jeg er ude at spise, går jeg ud og skyller. Ellers drikker jeg bare ikke noget.”