En god rosé

Hverdag

10 gode grunde til at drikke rosé

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den april 16, 2018

Mhmm, der er nu ikke noget som en god rosé. Der findes heldigvis rigtig mange grunde til, hvorfor du skal drikke rosé. Jeg prøvede virkelig at begrænse mig, men så blev det altså stadig til 10 gode grunde – intet mindre kan gøre det.

Psst! Det eneste rigtige er at købe sådan en 3 liters sag her. For eksempel denne Montgras Zinfandel rosé fra Bilka til 129 kroner.

1 Det smager godt

Tja, det MÅ da være number one reason til at drikke rosé. Muuuuums – det har jo den bedste smag.

2 Du bliver glad

Det er der da noget om, ikke? Du kender da helt sikkert det der med at have fået en rigtig god rosé og så bare have et smil på læben resten af dagen eller aftenen. Man kan bare ikke undgå at blive glad af at drikke rosé. Og du bliver endnu gladere, hvis du drikker et par flasker…

3 Det er en god undskyldning for at hænge ud

Du behøver måske ikke altid en undskyldning for at ses med veninderne, men nogle gange er det altså det, der skal til. Altså, det går jo ikke, at I nu skal ses for femte dag i træk. Jooooo, det gør det – for i går fik I jo ikke drukket rosé, så det skal I nu. Eddersmart, hva’?

4 Solen skinner

Solens varmende stråler hænger unægteligt sammen med et glas god rosé, så der er ingen vej udenom. Hvis solen skinner, SKAL du simpelthen nyde et glas rosé. Det var søøøøørme ærgerligt.

5 Det bringer minder frem

Husker du sidste sommer, hvor du og din bedste veninde sad på altanen og nød en HEL flaske rosé en tirsdag eftermiddag? Eller hvad med dengang hele familien grillede og drak det ene glas rosé efter det andet? Rosé = gode minder, så hvorfor ikke snuppe et glas lige med det samme, så du kan tænke tilbage på de gode stunder?

6 Den er flot

Der findes utrolig mange drinks, der er så flotte og farverige, men det er altså ingenting ved siden af et smukt glas pink rosévin. WOW! Den sarte lyserøde farve, der glinser i glasset, når solens stråler rammer det. Flottere bliver det altså ikke.

7 Du er med på moden

Okay okay, det betyder jo ikke noget, om man er med på moden eller ej. Men hvis du nu VIRKELIG går op i sådan noget, så er du faktisk trendy, hvis du drikker rosévin. For det første kan du jo lægge et utrolig smukt billede på Insta, fordi rosévinen er så flot. For det andet er vinen faktisk så moderne, at den i Frankrig sælger bedre end rød- og hvidvin.

8 Den er billig

…eller i hvert fald billigERE. Rosévine er nemlig oftest billigere end eksempelvis rødvin, fordi det koster mindre at producere rosé. Win!

9 Den passer til alt

Når nu du skal nyde dit glas rosé, så kan det faktisk være dit udgangspunkt til maden. Forstået på den måde, at du ikke behøver vælge mad for så at vælge vin, der passer til. Næh nej, rosé passer nemlig både til et fedtet stykke pizza, de lækreste stykker sushi eller en god bøf. Så bare tag udgangspunkt i din rosé, for så er der frit valg på madhylden.

10 Du skaber gode minder

Du ved, de der minder, du tænkte tilbage på, da du tog et glas rosé for lidt siden, ikke? Lige nu, mens du drikker din rosé, skaber du endnu flere af de gode minder. Så det er bare om at komme i gang.

HAR DU PRØVET? Video: Frosé vil blive din nye yndlingsdrink