10 lidt mærkelige ting, du gør, hvis du elsker hunde

Er du en af dem, der elsker hunde VIRKELIG meget?

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Vi elsker hunde – de er og bliver bare sååå cute. Og faktisk kan du også leve længere, hvis du er hundeejer. Det er da noget af en win-win. Men man kan måske også være typen, der elsker hunde liiidt for meget … En undersøgelse fra Rover.com, der har talt med over tusind amerikanske, voksne hundeejere, viser nemlig, at der er ret mange hundeejere, der vil gøre ALT for deres elskede hunni.

Læs også: Derfor er en hund bedre end en kæreste

1. Det tredje hjul

25 procent af de adspurgte har haft deres hund med på date. Say what?

2. Mere Instavenlig end din kæreste

65 procent indrømmer, at de tager flere billeder af deres hund, end af deres kæreste eller ægtefælle.

3. Separationsangst

Næsten halvdelen af de adspurgte, som er i et forhold, synes, at det er sværere at være væk fra deres hund end fra deres partner.

4. En del af familien

94 procent ser deres hund som et familiemedlem og ikke bare et kæledyr.

5. Den første, du ser

56 procent siger hej til deres hund, før de siger hej til deres familie, når de kommer hjem.

6. Aldrig alene

88 procent vil ikke have, at deres hund skal føle sig alene, når de tager på arbejde. Derfor kan de både finde på at få et kæledyr til – eller sågar have fjernsynet tændt, så hunden er underholdt.

7. Altid savnet

En ud af tre hundeejere, der VIRKELIG elsker hunde, kan finde på at græde, når de tager hjemmefra.

8. Fødselaren

56 procent har fejret deres hunds fødselsdag.

9. Brudepigen

Hele 78 procent vil have, at hunden er med, når man skal tage feriebilleder, giftes eller på ferie.

10. Sundhedsboosteren

Vi elsker hunde – og så er de faktisk også virkelig sunde for os. Næsten 70 procent af de adspurgte havde nemlig et højere fysisk niveau som hundeejer, end før de havde hund.

Hundeejere er altså SERIØST dedikerede, når det kommer til deres kæledyr … Undskyld, familiemedlemmer. Og når man elsker hunde, kan man jo sagtens forstå det. Hvis du ikke allerede har en hund, skal du da bare have en. Man bliver jo i STJERNEgodt humør af sådan en lille, nuttet hyggespreder.

Læs også: Ifølge dit stjernetegn passer denne hund perfekt til dig