10 tegn på, at du er afhængig af bland selv-slik

Her er de ultimative tegn på, at man er afhængig af bland selv-slik

author
Emilia Jacobsen

Du er ikke alene derude, hvis du er afhængig af bland selv-slik, og hvis du ikke allerede er klar over det, så finder du ud af det nu. Genkender du dig selv i nedentående tegn? Så er du helt klart afhængig af bland selv-slik …

Læs også: 6 tegn på, at du kommer lidt for ofte i din bland selv-slikbutik

1 Du kan sagtens finde på at tage i flere butikker for at få fat i dine favoritstykker

OMG! Hvordan kan de ikke have kamellorte? Eller romkugler? Eller hvad dit favoritstykke nu er. Du. Må. Have. Det. Derfor er det intet problem for dig lige at smutte ned i den næste, og den næste, og den næste … indtil du finder dine favoritstykker, og du er glad.

2 Du har en favoritbutik …

… og bliver helt forvirret og angst, når du er tvunget til at blande slik i en ny butik. Der er jo ikke nogen, der tvinger dig til noget, men hvis du vil have bland selv-slik, og du befinder dig et sted, du ikke har været før, så har du jo ikke noget valg. Puha, det bliver en kamp.

3 Du ville have en solid opsparing, hvis du stoppede med at købe bland selv-slik

Har du nogensinde prøvet at tælle sammen, hvor mange penge du rent faktisk bruger på bland selv-slik? Av, pas på med det. Du ville helt sikkert have penge til en lækker rejse eller til den nye taske, du har sukket længe efter.

4 Der findes ingen fredag (eller tirsdag … eller søndag) uden bland selv-slik

Det bliver en decideret vane for dig at spise bland selv-slik. Hvis du en dag må undvære, føles det helt forkert, og du ved ikke rigtig, hvad du skal gøre af dig selv, når du står der i Netto (!) og skal vælge slik derfra. Argh!

5 Posen med slik blev allerede blandet i dit hoved flere dage, inden du købte det

Jep, du har totalt styr på, hvad der skal i den pose, så den er allerede mentalt pakket.

6 Du går lidt i panik, når din veninde vil blande en FÆLLES pose

Ej nej nej. Det kan man jo ikke. For det første ender hun bare med at snuppe dine yndlingsstykker foran dig, når I spiser løs fra fællesbunken. For det andet får du megasvært ved at holde styr på, hvor meget du har taget af hver. For det tredje kommer du til at blande dobbelt så meget af alle stykker, fordi du er bange for, at hun netop snupper alt dit.

7 Du kan gætte posens pris …

… for du har altså styr på mængden af slik, og du blander jo næsten altid samme mængde. Du ville klart vinde en gættekonkurrence, hvis du blev udsat for sådan en. OMG! Du kan vist ikke komme udenom at være afhængig af bland selv-slik.

8 Du drømmer om at komme til Sverige og blande slik

Ååååååårh! Du drømmer dig væk, når du ser, hvordan dem, du følger på Insta, har været i Sverige og blandet slik for ingen penge. Det udvalg der. Wow! Og den mængde, man kan få, for samme sum penge som herhjemme. Wow!

9 Når du ser et billede af en skål med bland selv-slik, spotter du hurtigt dine favorit- og dine hadestykker

Insta og Facebook vrimler med billeder af bland selv-slik, og du lægger måske ovenikøbet selv jævnligt et billede op af dit eget udvalg. Du er blevet vant til at vurderer personerne ud fra, hvilke stykker bland selv-slik de har i deres skål. Hun må være det kedeligste menneske på kloden – hende, der har ET ENKELT STYKKE, du kan lide, i sin skål.

10 Du når helt sikkert at smage et stykke eller to, inden du kommer hjem

Ha, du lærer aldrig nogensinde at vente, til du kommer hjem. Og hvorfor også vente, når posen er lige der i hånden på dig? Det er da kun dumme mennesker, der venter …

Er du mon afhængig af bland selv-slik?

Læs også: 8 gange, hvor bland selv-slik er bedre end en kæreste