Har du også siddet i kassen? Så kender du sikkert de her 10 ting.

Hverdag

10 ting, du helt sikkert kender, hvis du har siddet i kassen

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den november 9, 2018

Der er nogle ting, man bare aldrig glemmer. For eksempel sjove ting fra dengang man arbejdede i en børnehave. Men har du mon nogensinde haft et job, hvor du har siddet i kassen? Vi er reeet sikre på, at du så kan nikke genkendende til de her 10 ting.

1 Du blev stamkundernes ven

Måske var du en af de eneste, som stamkunderne fra supermarkedet så sådan rimelig jævnligt. Og det betød altså, at du altid var opdateret på kundernes familieproblemer, hvad de skulle have til aftensmad og den sidste nye sladder omkring den irriterende nabo. Yes, BFFs. Ret hyggeligt.

2 Ham den creepy

Du har helt sikkert en i tankerne lige nu. Kan du også huske ham den creepy, der aaaltid var uendelig længe om at finde den liter mælk, han skulle have? Og sad du så også bare og håbede på, at han ville forlade butikken NU – selvom han ikke havde gjort dig noget? Vi kan godt huske det.

Læs også: 7 situationer, du kender, når du kører i bus

3 Det var din skyld

Det var naturligvis ALTID dig, der var skyld i den lange kø. Og det var også dig, der havde sørget for, at al skæreosten var udsolgt. Også selvom du arbejdede hurtigere end en tornado og aldrig nogensinde stod for at bestille varer.

4 “Hov, den her er vist gratis..?”

Alle, der har siddet i kassen, kan huske de der jokertyper. Hvis de ikke kunne se en pris på varen, skulle de AAALTID lige komme med en vittighed omkring, at “høhø, så må den her leverpostej vist være gratis, høhø.” Nej. Og det var ikke sjovt i længden.

5 “Jeg tømmer lige min sparegris”

Det er der nok aldrig nogle, der har sagt. Men typen, der insisterede på at betale for alle sine varer i en- og tokroner, var bare superstressende lørdag formiddag.

6 Du kendte INGEN grøntsager

Og du havde altså heller ikke helt styr på frugterne. Heldigvis havde du din lille billedbog ved siden af kasseapparatet, som kun havde hundredevis af sider med billeder af ting, der alle sammen lignede tomater. Win!

7 Den langsomme pakker

Der er ikke uendelig med plads på sådan et kassebånd. Så man skal ofte skynde sig at pakke sine ting sammen, så der er plads til det næste hold varer. Men nogle kunder vil bare så gerne blive i Brugsen så længe som overhovedet muligt. Men! Hvis man er langsom, er det altså på ingen måde tilladt at skælde ud over, at bananerne nu har ødelagt posen med chips. Så er det sagt.

8 Alkohol og børn

Okay, det kan måske godt være liiidt vanskeligt at vurdere folks alder. Men når ens venner kom for at købe øl, så var man jo slet ikke i tvivl om, at de var for unge. Men øllene skulle jo bruges til aftenens fest … Yes, så hånden op, hvis du også solgte alkohol til personer, der i virkeligheden var ALT for unge.

Læs også: 6 irriterende situationer, du kender, når du og din kæreste deler seng

9 Hvad er der med mersalg?

Det er jo KUN irriterende. Da du sad i kassen, havde du stensikkert tusindvis af ting, du skulle huske. Men også mersalg? Du blev garanteret irriteret over at skulle spørge, om kunden ville have en pose Matador Mix med, selvom den ikke var på tilbud. Og kunden blev bare irriteret over, at du stillede spørgsmål.

10 Du ville af med småpengene

Der gik nærmest sport i det der med at have så få mønter som overhovedet mulig tilbage inden lukketid. Da du sad i kassen, ville du nemlig for alt i verden undgå at åbne en ny pakke enkroner. For det ville jo så betyde, at du skulle bruge to sekunder mere på at tælle kassen op bagefter. Så hellere give kunden de otte kroner i byttepenge tilbage i 50-ører.